KOMMENTAR

Der er ingen tvivl om, at Oleg Tinkov har set sig godt gal i skralden på Bjarne Riis – og at det er decideret modvilje, der har fået den russiske rigmand til at suspendere holdets tidligere ejer. Selvfølgelig ligner det en fyring, der blot venter på at blive effektueret. Alt andet vil være en kæmpe overraskelse.

Der er heller ingen tvivl om, at den eneste, der afgør Bjarne Riis’ fremtid, er Oleg Tinkov. Jeg tillader mig bare at minde om, at den mand er selve indbegrebet af uforudsigelighed, når det kommer til driften af cykelholdet.

Lad os lige begynde med at slå fast, at forholdet mellem de to er iskoldt lige nu. Oleg Tinkov er langtfra tilfreds med de præstationer, der er leveret – også selv om det bliver understreget, at de sportslige resultater ikke ligger til grund for suspenderingen. Havde Alberto Contador vundet Tirreno-Adriatico og Peter Sagan Milano-Sanremo, var Riis stadig boss.

Oleg Tinkov er rasende over, at de enorme summer, han har pumpet ind i holdet, ikke manifesterer sig. Det gælder både på rytterfronten, opstarten, træningslejrene og hele den sportslige stab med Riis og hans årsløn på en million euro.

For tag ikke fejl. Nok har Oleg Tinkov milliarder i personlig formue, og han er ikke bange for at bruge dem, men hvis han føler, han bliver udnyttet, er det en personlig krigserklæring.

Oleg Tinkov er skuffet over, at Bjarne Riis ikke har været mere synlig ved løbene, og at der ikke falder større skideballer af, når skuffelserne indfinder sig. Den personlige relation er mere end anstrengt.

Det er den sum, der nu gør, at Bjarne Riis er suspenderet. Ikke fyret, men suspenderet. Det er da, hvad man må tolke ud fra årets mest ubehjælpsomme pressemeddelelse, som Tinkoff-Saxo udsendte i går. Lad os så lige vende, hvad ’suspenderet’ dækker over.

Min tolkning er, at der kan være flere årsager til, at Oleg Tinkov ikke skrider direkte til fyring. Det kan være, fordi der er nogle kontraktlige forhold, som er bundet op på Bjarne Riis.

Her tænker jeg især på navnesponsoren Saxo Bank, hvor direktør Lars Seier Christensen aldrig har lagt skjul på, at det er Riis, han investerer i. Derfor er det vel ikke utænkeligt, at kontrakten indeholder en klausul, hvor man betinger sig, at Bjarne Riis har en ledende rolle, hvis pengene fortsat skal falde. Og når manden er suspenderet, er han stadig teknisk en del af holdet. Så en fyring her og nu kan med andre ord blive en særdeles bekostelig affære for Tinkov.

Men, for der er et men. Den anden mulighed er, at Oleg Tinkov har nået at suge luft ind og ikke har den klokkeklare løsning fremover. Russeren var nødt til at læne sig op ad Bjarne Riis, da han købte hold-et, fordi det var Riis, der lå inde med den nødvendige knowhow. Og i Bjarne Riis’ fravær er der ikke nødvendigvis den logiske erstatning på holdet.

Stefano Feltrin, holdets direktør, er blandt rytterne mest kendt som en ivrig cykelrytter, der gerne vil køre med stjernerne på træningslejrene – ikke nødvendigvis måden, man skaber den fornødne autoritet på.

Steven de Jongh ville som ledende sportsdirektør være det logiske valg, men han er heller ikke i kridthuset efter Tirreno-Adriatico, hvor Oleg Tinkov ønskede ham degraderet og erstattet af Bjarne Riis. Det blev som bekendt ikke til noget, hvilket angiveligt var den udløsende faktor i Riis’ suspendering. Men der er et magtmæssigt vakuum på holdet, hvilket Tinkov givetvis er pinligt bevidst om.

Oleg Tinkov er en del af cykelsporten, fordi han vil vinde. Og nok er han emotionel, men han er ikke dum. Han ved, at rytterne bliver mærket af uroen – herunder Alberto Contador, der er nøglen til den helt store succes. Han ved også, at i en sport som cykling er forskellen mellem de bedste marginal, og her vil den mentale tilstand ofte være afgørende. Så afvejningen vil være, om han tror på, at sejrene kommer med eller uden Bjarne Riis – med tanke på, hvad alternativet uden Riis er.

Hvis den analyse falder ud til Riis’ fordel, er mærkeligere ting sket, end at Tinkov vender på en tallerken, omend det vil være en gigantisk overraskelse.

Det kunne meget vel være med Lars Seier Christensen som mediator, for den danske Saxo-chef har ingen interesse i den øjeblikkelige udvikling. Han har Tinkovs respekt og Bjarne Riis’ beundring, så han er parterapeuten med minimal chance for at redde tvangsægteskabet.