KOMMENTAR, AF PETER NYGAARD, BTS FORMEL 1-KORRESPONDENT

Umiddelbart ligner det enhver bilfabriks værste Formel 1-mareridt: Renault ligger inden Kinas Grand Prix på tredjesidstepladsen i konstruktør-VM med nul point – Red Bull, der kører med præcis samme motorer, ligger nummer tre med 24 point.

Det er nærmest uhørt, at et fabriksteam taber til et kundeteam, for fabrikken har altid bedre ressourcer end kunderne. Og selv om motorerne i princippet er identiske, vil der altid være nogle, der yder lidt flere hestekræfter end andre. Og hvem snupper dem, når de ruller af samlebåndet? Fabrikken selv naturligvis.

Derfor spiller Mercedes-holdene, Williams og Force India, altid en sekundær rolle i forhold til Mercedes’ eget team Og derfor kommer Ferrari-kunderne Sauber og Haas aldrig i nærheden af ’Den Stejlende Hingsts’ egne biler.

Når Red Bull indtil nu alligevel har banket Renault, kan det kun skyldes to faktorer: Chassiset (’bilen’) og/eller kørerne. Begge dele er pinligt for fabrikken.

På grund af sine større ressourcer, og fordi man fra første færd har kunnet tilpasse bil og motor, burde fabriksbilen være hurtigst.

Det er også pinligt, hvis det er kørerne, det kniber med. Det tyder jo på, at fabrikken trods sine større ressourcer har valgt forkert, og kundeteamet har valgt rigtigt.

Hvad er tilfældet i Red Bull/Renault-forholdet? Lad mig tage kørerne først. Red Bull har med Daniel Ricciardo en potentiel superstar og med Daniil Kvyat en kører, der stadig er svær at vurdere. Men det er et line-up, Red Bull selv har udviklet og valgt.

Jeg er ikke sikker på Kevin Magnussen/Jolyon Palmer er Renaults dream-team. Danskeren er efter min mening på niveau med Ricciardo – mindst. Han har stadig meget at bevise, og 2016 bliver afgørende for hans Formel 1-fremtid, men han er i det mindste en kører, Renault-ledelsen selv har valgt. Da man valgte at skille sig af med Pastor Maldonado, var K-Mag førstevalget (nej – det var ikke Stoffel Vandoorne. Den misforståelse burde være ryddet af vejen).

Men Jolyon Palmer er (som Maldonado var det) en del af ’arvegodset’ efter det Lotus-team, Renault overtog kort før jul.

Og det samme er tilfældet med bilen. Selvom den har fået ny modelbetegnelse, en flot gul lakering og diverse nye stumper, er der i høj grad tale om Lotus’ 2015-model, der blev tegnet til en Mercedes-motor. Det betyder, at man ikke har kunnet udnytte en af fabriksteamsets største fordele: Evnen til at tilpasse bil og motor optimalt til hinanden.

Og derfor er ikke underligt, at fabriksteamet Renault i øjeblikket halter efter kundeteamet Red Bull. Det er mod al logik, men Red Bulls bil er i langt højere grad end Renaults egen tilpasset motoren.

Og mens Red Bull-raceren er udviklet under design-troldmanden Adrian Newey og med et for et kundeteam enormt budget, er Renault-raceren skabt af et krise- og konkurs-truet Lotus-team.

Det nuværende styrkeforhold mellem Renault og Red Bull er udelukkende et udtryk for den genopbygningsfase, den franske fabrik er i gang med. På lidt længere sigt vil det naturlige forhold mellem fabriks- og kundeteam blive genoprettet.

Til den tid – måske allerede i 2018 – vil Renault være et topteam, der kæmper med om VM-titlerne. Meget gerne med K-Mag som den ene kører.