Søren Paaske er journalist på BTs sportsredaktion og blogger om dansk og international håndbold.
Søren Paaske er journalist på BTs sportsredaktion og blogger om dansk og international håndbold.
Vis mere

KOMMENTAR

Mikkel Hansen har aldrig vundet Champions League. Men han har ikke tidligere haft så store muligheder for at gøre det som i dette – hans tredje – møde med Final4 og Køln. I 2010 spillede han en marginal rolle på Barcelonas hold, som tabte til Kiel i finalen, og i 2012 var han en nøglefigur hos AG København, som måtte nøjes med bronze. I begge de tilfælde var der hold med i finalefeltet, som havde større klasse end de klubber, Mikkel Hansen repræsenterede.

Sådan er det imidlertid ikke denne gang, når kampene bliver fløjtet i gang i den imponerende Lanxess Arena. Paris er favorit til at vinde hele baduljen. På grund af de mange store individualister, de har – med verdens to bedste håndboldspillere som de to dominerende skikkelser. Den ene er Mikkel Hansen, der i denne sæson har gjort sig selv til Champions Leagues mest scorende spiller nogensinde med 121 mål – indtil videre. At han så ikke var med på All Star-holdet, der blev offentliggjort på gårsdagens presseseance i Køln, fortæller vist meget godt, hvor håbløs den kåring er. Der var da heller ikke meget andet end skuldertræk tilovers for det i den internationale håndboldpresse. Nå, tilbage på sporet. Den anden er Nikola Karabatic. Uddybning overflødig.

De to udgør en så hovedpine-fremkaldende bekymring for modstandernes forsvar, at der skal et ekstraordinært stort glas panodiler til for at holde det ud. Det er også en af de to spillere, der på mandag bliver kåret til verdens bedste håndboldspiller. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig andet, når de tre øvrige kandidater er Domagoj Duvnjak, Thier-ry Omeyer og Rafael Capote (en kæmpe joke, men den tager vi en anden gang).

Paris har dog givet sig selv et dårligt udgangspunkt med en pivringe indsats i sidste lørdags pokalfinale, hvor holdet tabte stort til Montpellier. Det har angiveligt spredt noget usikkerhed omkring holdet, og flere af Paris-spillerne gad da i går heller ikke høre på, at de er Final4-favoritter. Som Zvonimir ’Noka’ Serdarušić, træner i Paris Saint-Germain, sagde, da jeg talte med ham:

»Hvis vi spiller som mod Montpellier, er vi store favoritter til at blive nummer fire her. Hvis vi spiller vores bedste, er vi favoritter til guldet.«

I den omtalte pokalfinale var Mikkel Hansen en skygge af sig selv. Det duer ikke i Køln, hvis det skal ende med dansk-fransk triumf. Det er nu, han skal vise klassen. Det er en kliché, men ikke desto mindre rigtigt: De største spillere leverer i de største kampe. Det har Karabatic gjort utallige gange. Og det skal Hansen også gøre her i weekenden. Det kan vi godt tillade os at forlange med den store rutine, han nu har opbygget. Alt andet vil heller ikke yde hans rekordmange mål retfærdighed.

Til slut skal vi også lige huske de to øvrige danske deltagere i Køln. Henrik Møllgaard spiller en nøglerolle i Paris Saint-Germains centrale forsvar, og det gør han godt. Og det skal han fortsætte med i weekenden, hvis det skal blive til guld. Og så er der naturligvis Niklas Landin, som skal levere noget rigtig stort i Køln for et skadesplaget Kiel-mandskab, der er undertippet i sjælden grad.

Men de to danskere må finde sig i, at det i første omgang er Mikkel Hansen, som de flestes øjne vil klistre sig til. Akkurat som det plejer at være.