Kommentar af Benjamin Munk Lund, sportsredaktør på Berlingske

Man skal nogle gange minde sig selv om, at Lars Løkke for få måneder siden var skrevet ud af Venstre-ledelsen for få timer efter at lave et sensationelt politisk comeback.

Man skal måske især minde sig selv om denne lex Løkke, inden man går i gang med at skrive, hvad der formentligt sker med Bjarne Riis og hans rolle på Team Tinkoff-Saxo, når holdet søndag aften klokken 19 sender en pressemeddelelse ud om sportsdirektørsituationen.

Min fornemmelse er, at Bjarne Riis’ fremtid på sit eget gamle hold ser mere end svær ud. Hvis der overhovedet findes en fremtid. Og det var også, hvad der sivede af fornemmelser og »uden for citat«-snak i løbet af i går.

Riis’ nære allierede, Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen, har ellers været i Schweiz - hvor Riis bor - på det, han på sin egen facebook-side beskriver som en »diplomatisk mission.« Men det var en mission uden egentlig mægling, for Oleg Tinkov fjoller stadig rundt i Japan og twetter med højere hastighed, end holdets ryttere cykler.

Og der er i disse Tinkov-tweets stadig så mange perfide stik til alle antydninger af Danmark og balladen med Riis, at jeg har svært ved at se et reelt ønske om andet end at komme af med Riis og holdets historiske bånd til Danmark. Mest markant var denne besked for et par dage siden:

»Kære Tinkof-Saxo-fans. Jeg forsikrer jer, at holdet bliver stærkere i denne sæson end nogensinde før. Vi er et superhold, og det vil intet ændre, at være én mindre.«

Kan man se for sig, at Bjarne Riis slet ikke har lyst til at vende tilbage? Ja, jeg kan både forestille mig det og forstå det. Oleg Tinkov må være noget af det sløjeste selskab, man kan forestille sig i cykelsporten. Hvis Riis er færdig med det show, forstår man det godt.

Riis har haft en vare, som Tinkov så et potentiale i, og Tinkov har haft nogle penge, som Riis blev mere og mere fristet af, da han ramte en dead end i sit eget virke som holdejer. Riis orkede ikke længere at være på en sponsorjagt, der kun blev stadigt mere besværlig af, at hans omdømme og igangværende dopingundersøgelser kun gjorde hans markedsværdi dårligere. Her blev Tinkov hans redning, for han er uendeligt ligeglad med den form for markedsværdi.

Men samarbejdet blev - som det havde været tilfældet, da Riis var ejer og Tinkov sponsor - ikke bedre af, at Tinkov nu blev ejer og Riis øverste sportslige leder.

Det er ikke chokerende, at gik sådan, og det vil faktisk være mere chokerende, hvis det søndag aften kan præsenteres, at Riis og Tinkov nu har fundet hinanden igen.

Helt ærligt, det tror vi jo ikke på.

Og så er det, vi minder hinanden om lex Løkke og spørger, om der er noget, som peger i retning af, at Riis i aften ikke bliver fyret eller selv får lov at gå? Her er nogle bud:

Der er noget løjerligt over at annoncere en pressemeddelelse på et særligt tidspunkt, hvor historien er en fyring. Den slags plejer at lande uden forudgående varsel. Men man spiller ikke med, hvordan man plejer at gøre i Tinkovs univers.

Det kan også tale for et fortsat liv til Riis, at man næppe på så kort tid kan have løst alle de juridiske forhold, der vil knytte sig til en fyring. Der er ikke mindst spekulationerne om, at flere rytteres aftaler er bundet op på Riis’ tilstedeværelse.

Man kan også pege på det spøjse i, at Tinkov formulerer, at søndagens meddelelse handler om »sportsdirektørsituationen.« Riis er jo ikke sportsdirektør, men kunne han måske gå hen og blive det nu? Tja, det bliver for fantasifuldt for mig at se Riis accpetere den degradering, ligesom jeg ikke har fantasi til at se Tinkov fastholde Riis som sportsdirektør til en løn på en million euro.

Og dermed er de forhold så nævnt, og alligevel er min fornemmelse, at Riis ikke kommer tilbage fra dette. Jeg kan ikke få øje på de gode argumenter for, at forholdet Riis-Tinkov har brug for flere chancer.

Riis stod som sagt ved en dead end i efteråret 13, da han solgte holdet til Tinkov. Han kom smilende og rigere ud på den anden side og sagde, han glædede sig til igen at komme tættere på alt det sportslige. Men også her ramte han en dead end - formentlig fordi Tinkov ikke mener, Riis gør det dygtigt nok og heller ikke gør det på den rigtige måde.

Det kan sagtens være en helt forkert vurdering, men for første gang i 15 år er det ikke Riis, der drager de konklusioner, og det er helt bevidst, at jeg gentager mig selv, når jeg minder om, at Riis kendte lige præcis den præmis, da han valgte Tinkovs penge.

Vi bliver klogere i aften.