KOMMENTAR
Ikke meget er gået skævt for Bjarne Riis og Tinkoff-Saxo i 2014. Selv uden at have vundet Tour de France, rasler hæderen i øjeblikket ned over holdets spanske superstjerne Alberto Contador som Årets Rytter.
Noget af en forvandling fra sidste år, hvor Contador havde sin værste sæson nogensinde. Og hvor Riis som Team Saxo-Tinkoff holdejer kyssede bundregionen af sejrsstatistikken hos de professionelle mandskaber i cykelsportens superliga.
Posen er i den grad blevet rystet de seneste 12 måneder. Det er alt i alt en imponerende genrejsning, Contador har været igennem, så han igen har status som verdens bedste etapeløbsrytter. I en tid, hvor tunge konkurrenter som Vincenzo Nibali, Chris Froome og Nairo Quintana presser sig på.
Det går - som forhenværende statsminister Poul Schlüter en gang blev berømt for at sige med eftertryk - "ufatteligt godt" for Bjarne Riis og kompagni. Men som Poul Schlüter også måtte sande, kan man godt lave overskud på statsregnskabet og samtidig se udlandsgælden galoppere med så foruroligende hast, at en katastrofeopbremsning er bydende nødvendig.
X-Factor og uskøn balanceakt
Nok om det. Bjarne Riis og den russiske holdejer Oleg Tinkov går benhårdt efter at skabe verdens bedste cykelhold og med tilgangen af Peter Sagan er der tilført yderligere X-Factor.
I staben er der også store forandringer på vej. Nicki Sørensen har efter sit forventede karrierestop fået en fortjenstfuld position som en del af et nyetableret coaching team, der skal nærstudere rytternes træningsforberedelser og formniveau. Ind er også hentet Bobby Julich, der har en fortid i stald Riis og den veltalende amerikaner suppleres af new zealænderen Daniel Healey, som i år har været tilknyttet BMC Racing.
På papiret et progressivt initiativ. Hvis ikke det var fordi Daniel Healey tidligere har haft en uskøn balanceakt i dopingens gråzone.
For fem år siden havde Daniel Healey en ledende stilling hos New Zealand Academy of Sport, hvor han var med til at blåstemple en omfattende brug af kontroversielt kosttilskud. Den slags, som lover øget produktion af det mandlige kønshormon testosteron og en øget fedtforbrænding. Begge dele er helt essentielle parametre i en udholdenhedssport som cykling.
Daniel Healeys forkærlighed til suspekte kosttilskud blev mødt med massiv modstand og bekymring fra førende eksperter. Især fordi svømmeren Blake Jacobs blev testet positiv for sløringsmidlet methylhexaneamine og nogle af de anbefalede kosttilskud indeholdt stoffer, som med lethed kunne slå ud i en dopingprøve. Selvfølgelig kan Daniel Healey være blevet klogere sidenhen. Men signalværdien i at tage en mand med så omdiskuteret en dømmekraft ind på holdet, er ikke til at tage fejl af.
Ingen reflektion
Bobby Julich er også en mand med en dopinghistorik. Akkurat som den hollandske sportsdirektør Steven De Jongh og den nyudnævnte spanske sportsdirektør Patxi Vila er det. Den slags mennesker er der mange af i cykelsporten stadigvæk. Og det er kun rimeligt at vurdere deres ord og gerninger i perspektiv, der peger fremad. Jeg mindes bare ikke at have set Patxi Vila reflektere over sin positivtest for testosteron i 2008, og selv om det kostede både Steven de Jongh og Bobby Julich jobbet hos Team Sky at gå til bekendelse i slipstrømmen af Lance Armstrongs syndefald, fik vi vist kun en flig af deres historie.
Oleg Tinkov er stadig en figur med masser af larm og store armbevægelser. På en god dag kan det være vitalt og underholdende. På en dårlig dag vækker russerens maniske optagethed af sejre bekymring. Fordi den underliggende troserklæring er, at målet helliger midlet.
Tyler Hamilton, hvis udsagn om Riis som et direkte bindeled til den spanske heksedoktor Eufemiano Fuentes aldrig er blevet officielt bekræftet, nåede også at møde Oleg Tinkov på et tidspunkt, hvor karrieren var i frit fald.
Tinkovs råd til sine ryttere på det daværende Tinkoff Credit Systems hold i 2007 var lige så simpelt som det var koldt og kynisk: Gør hvad I vil. Men lad være at blive opdaget. Og hvis det sker, er det jeres eget ansvar.
Der er sket meget siden den kulsorte epoke i 00erne, vil optimisterne påstå. Andre vil frygte at se historien gentage sig. Fordi for få rigtigt gider tage ved lære af den, hvis bare hjulene ruller. Og det gør de unægteligt hos Riis og Tinkov. Nærmest ufatteligt godt.
