I enhver lille virksomhed vil 15.000 kroner kunne tage en sommerfest nye steder hen. Håndboldherrerne på førsteholdet i Sønderjyske er et regne som en lille virksomhed i den forbindelse.
Derfor var det, som BT kunne afsløre onsdag morgen, også en del af den sidste peptalk inden sønderjydernes sidste grundspilskamp i herreligaen, at der lå og ventede 15.000 kroner fra ligakollegaerne i Bjerringbro-Silkeborg (BSV), hvis Sønderjyske kunne slå Skanderborg i den sidste kamp. Det ville nemlig sende Bjerringbro-Silkeborg i slutspillet - og Skanderborg ud.
For Sønderjyske var slutspilspladsen allerede sikret, og hos ligakollegaerne fra BSV kan man altså have løbet rundt med den bekymring, at der ikke var incitament nok i Sønderjyske-truppen til at gøre arbejdet ordentligt. Derfor tilbuddet om at sende 15.000 kroner fra den ene bødekasse til en anden.
Nogle vil sikkert anføre, at det da er fuldstændig uskyldigt at animere folk til at vinde. Ja, de to spillertrupper kunne såmænd nok finde opbakning hos en af dansk idræts største, Michael Laudrup, der i september 2012 som Swansea-manager fik talt sig varm i et forsvar af pengegaver til andre hold for at vinde.
- Det er jo bare en bonus. For mig er matchfixing, når nogle betaler nogen for at tabe en kamp. Når der er en eller to kampe tilbage i Spanien, så begyndte vi altid at tale om kufferterne, fortalte Laudrup til britiske medier med reference til de kufferter, der leverede pengebonusserne i spansk fodbold.
- Men kufferterne bliver brugt til at få folk til at vinde - jeg kan ikke få øje på noget forkert ved det, sagde han og slog fast, at "hvis vi i Swansea spiller den sidste kamp i sæsonen mod et hold, som et tredje hold ville betale os for at slå, ser jeg intet problem i det."
Jeg skal gerne være den, der forsøge at forklare, hvorfor det er et problem. Det er det, fordi, man gør point, fairness og engagement til en handelsvare. Og det er et brud på reglerne om matchfixing og uetisk adfærd. Det dur ikke.
Der bliver sat pris på, hvad det skal koste at få et hold til at tage sig sammen. Det dur heller ikke. Der skal ikke vandre penge mellem spillertrupper på den måde. Hvad sker der så den dag, hvor der ikke kommer en lille ekstra gave i tilfælde af en sejr i en ellers ligegyldig kamp? Gider man så ikke spille til? Hvad gør det hold, den klub, der ikke har råd til at betale, hvad det koster at få andre til at stramme sig an?
Den offentlighed, der omgiver sporten - om det er så er tilskuere, medier, samarbejdspartnere eller erhvervsliv - skal kunne stole på, at der ikke handles om noget, som principielt aldrig må være til salg: nemlig resultaterne.
Der er blevet talt meget om umodne, naive, unge mænd fra de involverede klubbers side. Der er også blevet talt med bandeord for at vise, hvor alvorligt, man tager situationen. Det er fint nok. Forhåbentlig sker der også en kulturbearbejdning indadtil.
Det mest interessante for os andre lige nu er, hvor alvorligt man vurderer sagen i Danmarks Idrætsforbunds matchfixingsekretariat. Karantænestraffe til spillerne eller strafpoint til klubberne kunne være i spil.
Vigtigt er det, at de umodne unge mænd - og deres kollegaer i ligaen og andre sportsgrene i Danmark - får et tydeligt signal om, at der ikke skal vandre hverken kufferter eller bødekassekonvolutter rundt i dansk idræt.
Benjamin Munk Lund er nyhedschef på BT Sporten. Du kan følge ham på @munklund
