KOMMENTAR

Bolden ruller igen i Superligaen efter en lang landsholdspause. Inden vi lige vender tilbage til den pause, så lad os da konstatere, at der er mindst spænding om, hvem der bliver først og sidst. Det er kampen om placeringerne mellem to og 11, der for alvor lever.

Jeg har uendeligt svært ved at se det hold, der skulle opleve momentum i en grad, så FC Midtjylland bliver overhalet i foråret. Dertil er den Ridderholm’ske filosofi for godt banket ind i en trup, der nu har økonomisk rygdækning i det kommende transfervindue.

Nå, men vi kom fra landsholdspausen, der ud over 3-1 over Serbien også bød på den mest kontroversielle og mest profilerede uenighed mellem DBU og landstræner Morten OIsen. Den kommer vi til at høre mere om, i takt med at 2015 skrider frem, og en ny kontraktperiode nærmer sig.

Men jeg har nu tænkt mig at tage fat i det, der forårsagede hele miseren: ligalandsholdet. Morten Olsen var godt gal i skralden over, at det igen i år ikke bliver til en tur til varmere himmelstrøg med de bedste af de hjemlige spillere. For det er jo anledningen til at føre de nye talenter eller de etablerede navne lige uden for kernen i landsholdets trup ind i Olsens tankesæt. Og dermed tættere på det rigtige landshold.

Så klubberne har sendt deres spillere af sted i længere tid. Og i det stille krydset fingre for, at spillerne overlevede et program, der lå langt forud for holdkammeraternes. Nogle gange er det gået galt. Som FC Nordsjælland, der får Kasper Lorentzen tilbage i en stand, så man kan hive månederne februar, marts, april og maj ud af Mayland-kalenderen for hans vedkommende og så ellers tænke alternativt.

BT har tidligere kunnet fortælle, at landsholdets træninger bliver beskrevet som værende for hårde, og at spillerne er tappede for energi mod slutningen. Kampe i en periode, hvor man er i gang med grundtræningen, er også hårdt og risikabelt, så det er til at forstå, at klubberne græder tørre tårer over, at ligalandsholdet er sparet væk. Det er ganske enkelt en risiko mindre at tage.

Isoleret set kan det selvfølgelig være en fordel for en klub at have et ligalandshold. Vejen til det rigtige landshold er kortere, og er man der, vil en debut lægge ekstra på spillerværdien, og så er klubejeren glad. Men der er langt hertil, og det er vel fair nok, hvis DBU genovervejer, om en samling under tropiske forhold er den eneste måde, hvorpå man kan uddanne potentielle landsholdsspillere.

Det skal gentænkes, for kampen mellem landshold og klubber vil blive mere og mere udtalt i årene fremover. Kompensationerne, hvis en spiller bliver skadet, er uholdbare, og derfor vil der helt naturligt komme et tungere og tungere pres fra arbejdsgivere mod dem, der gør krav på at bruge deres ansatte uden at betale for det.

Jeg har enorm respekt for, at Morten Olsen ønsker at have et klart billede af, hvad det hjemlige rekruteringsgrundlag reelt er. Men jeg er overbevist om, at konceptet skal redefineres. Lige nu er det ikke ønsket af dem, der betaler rejsen, og af dem, der betaler lønnen til spillerne.