KOMMENTAR
I to uger i træk har Danmark sat dagsordenen i Formel 1. For 14 dage siden handlede det om Kevin Magnussens comeback for Renault – i sidste uge om Marco Sørensen og Carmen Jorda.
Mens Kevin Magnussen og hele Danmark var den store vinder for 14 dage siden, kan jeg kun se tabere i sidste uges ordkrig mellem Sørensen og Jorda.
Jeg kan godt forstå, at Sørensen er frustreret. For et år siden havde han - med en GP2-sejr i slutningen af 2014, en lovende GP2-kontrakt for 2015 og en ny udviklingskører-aftale med Lotus - kurs mod Formel 1. Men det gik skævt i GP2, han sadlede om til GT-racing, og siden har Sørensen ikke været på Formel 1-radaren.
Imens har billedskønne Carmen Jorda, der ikke er i nærheden af danskeren, når det gælder resultater og talent, solet sig som Lotus’ og nu Renaults udviklingskører. Hverken Sørensen eller Jorda har nogensinde været på banen i en regulær Formel 1-test, men det må have været bittert for danskeren at se, hvordan Jorda blev profileret, mens han leverede langt bedre præstationer i simulatoren.
Men at gå ud og fortælle, at Jorda var 12 sekunder langsommere i simulatoren, var ikke Sørensens smarteste karriere-træk. For det første lyder 12 sekunder voldsomt – i en simulator, hvor risiko-momentet er elimineret. Jorda hævder da også selv, at hun kun var omkring et sekund langsommere end teamets førstekører Romain Grosjean. Det lyder til gengæld meget optimistisk, så sandheden ligger nok et sted midt imellem.
For det andet er det jo ikke kun Jorda, han angriber. Med sine hårde ord om hendes evner kritiserer Sørensen også de teamchefer, der ansatte hende. Racing er en lille verden, og det er én ting at blive upopulær hos en spansk racerpige med begrænset talent – det er noget andet og mere alvorligt at brænde broer til Renault-ledelsen.
For det tredje spiller man i Formel 1 de kort, man har på hånden. Jo, det var først og fremmest hendes udseende og køn, der skaffede Carmen Jorda jobbet som udviklingskører.
For det var hendes stærkeste kort. Ligesom de 350 millioner sponsor-kroner, Pastor Maldonado engang rådede over, var hans bedste kort. Sidst i 1990erne, da ingen endnu havde hørt om Lewis Hamilton, og da Formel 1-bagmand Bernie Ecclestone var på udkig efter en farvet kører, var hudfarven et af Jason Watts kort i poker-spillet om de få ledige Formel 1-sæder. Og selvfølgelig spillede han det.
»Hvis jeg kan komme i Formel 1 ved at lave en omvendt Michael Jackson, er det fint med mig,« sagde han på et tidspunkt, mens popstjernen blev lysere og lysere i huden.
Sådan er Formel 1.
For det fjerde er det jo en ’teamkammerat’, Sørensen gør til grin med sin snak om de 12 sekunder.
»Vi vinder sammen, og vi taber sammen« er en af de mest brugte klichéer i Formel 1, hvor teamwork og holdånd vægter højt.
I ordkrigen mellem Marco Sørensen og Carmen Jorda er der kun tabere. Spanieren har fået yderligere ridser i sit i forvejen ramponerede image som racerkører. Og Marco Sørensen har helt unødvendigt brændt broer.
