Morten Olsen står også i spidsen for landsholdet, når Danmark på tirsdag møder Rumænien. Selvfølgelig gør han det. Og med mindre han selv trækker stikket, står han også i spidsen for det, når det til foråret og næste sommer fortsætter EM-kvalifikationsturneringen.
Som Claus Bretton-Meyer i aftes fortalte BT, er Morten Olsen landstræner, så længe Danmark stadig har en chance for at kvalificere sig til EM i Frankrig, for det er den målsætning, han skal måles på. Ikke andre. Om man er annoncesælger eller landstræner skal målet opfyldes, men om det sker på første eller sidste dag, betyder ingenting i den nye DBU-chefs verden.
Når sagen om landstrænerens ansættelsesforhold blev så stor, som den gjorde, efter Bretton-Meyer i Politken havde understreget, at også Morten Olsen kunne fyres, og at det var et krav, at Danmark besejrede Serbien, var det naturligvis også, fordi den blev sat ind midt i en periode, hvor det danske landshold havde underpræsteret i lang tid.
Med sejren i Serbien stoppede stimen af dårlige kampe, og mulighederne for at opfylde målet om at komme til EM nu virkelig gode. Danmark og Portugal ligger alene i toppen af en gruppe, hvorfra to hold går videre, og der er virkelig langt ned til de serbere, der bør være det eneste hold med styrken (men ikke pointene) til reelt at true os.
Selvom alle sejre giver tre point, var 3-1-sejren større end de fleste for landstræner Morten Olsen, der efter en optakt præget af alt andet end det, han kunne tænke sig, havde mønstret et dansk hold i bedre forfatning end meget, meget længe. Den larmende dagsorden om Morten Olsens ansættelsesforhold var hver dag et tema i medierne - ikke mindst i vores egne - men på træningsbanen havde landsholdet fundet frem til noget, vi ikke har set i lang tid. Det fortjener en vis respekt.
I store dele af kampen spillede Danmark bedst og skabte rigtig mange store scoringschancer. Langt flere end Danmark normalt gør mod hold, der stiller sig dybt, sådan som Serbien gjorde, efter de var kommet på 1-0 efter få minutters spil.
Med Lasse Vibe som den hårdt arbejdende og evigt irriterende offensivspiller, havde Morten Olsen fundet den faktor, der gjorde det danske spil mindre forudsigeligt end normalt. Ikke blot fordi Lasse Vibe med sin tilstedeværelse forstyrrede de serbiske forsvarere, men også fordi det gav Christian Eriksen flere spilmuligheder foran sig, end når Nicklas Bendtner ligger alene ved bagerste stolpe. Det var et lyspunkt blandt flere, lige som Nicklas Bendtner i øvrigt selv var det. Også Christian Eriksen og William Kvist, der har været kritiseret en del henover de seneste par kampe, må se sejren som personlige sejre, for begge var blandt de vigtigste spillere i en inspireret og fantasifuld indsats.
Men for ingen andre kan sejren være større end for Morten Olsen.
