KOMMENTAR
Folk, der kender Morten Olsen, ved, at det er ham, der bestemmer. Morten Olsen har ikke chefer og tager ikke imod ordrer. Der er folk, han lytter til, men han lader sig ikke diktere.
I sine første 14 år som landstræner havde han formelt Jim Stjerne Hansen som sin chef, men havde reelt carte blanche til at gøre, hvad han ville. Ville han fortsætte som landstræner, fortsatte han, og ville han have to års kontraktforlængelse, fik han det. Den tid har været forbi, siden Claus Bretton-Meyer overtog direktørstolen i begyndelsen af 2014, og var man i tvivl, skal man bare have fulgt med i medierne i de seneste dage for at være sikker.
Først gjorde Claus Bretton-Meyer det i et interview med Politiken lørdag klart, at det er ’spritafgørende’, at Danmark kommer til EM, og at Morten Olsen lige som alle andre i organisationen risikerer fyring. Siden kaldte formand Jesper Møller det for ’ikke acceptabelt’, at man kritiserer DBU i medierne, hvilket dårligt kan tolkes som andet end en hentydning til Morten Olsens åbenlyse kritik af den bortsparede ligalandsholdstur.
På få dage er Morten Olsen i fuld offentlighed blevet skubbet fra positionen som dansk fodbolds mest magtfulde mand af sin direktør, der fjerner det sikkerhedsnet, han altid har haft internt, og den handlefrihed, han altid har taget sig eksternt. Jeg skulle kende Morten Olsen dårligt, hvis ikke han er umådeligt irriteret over at blive forsøgt styret og truet på sin autoritet samt ikke mindst det faktum, at det sker i dagene op til endnu en vigtig EM-kvalifikationskamp.
Jeg er sikker på, at Claus Bretton-Meyer ikke tænkte i konflikt, da han til Politiken gav det interview, der indledte hele sagen. Han ser ingen konflikt mellem sig selv og Morten Olsen. Han ser sig selv som en moderne virksomhedsleder, der har en forpligtelse til at måle landsholdet på samme måde, som DBU A/S bliver målt på sin evne til at sælge sponsorater og billetter, og som kommunikationsafdelingen bliver målt på sin evne til at kommunikere. For A-landsholdet er målet, som Claus Bretton-Mey-er sagde til Politiken, at komme med til EM i Frankrig, og som chef for landsholdet er det dét mål, Morten Olsen bliver målt på.
I sig selv ikke noget underligt krav og i virkeligheden adskiller det sig næppe fra det, Morten Olsen stiller til sig selv. Det ligner ethvert andet krav til enhver anden fodboldtræner fra enhver anden fodboldleder.
Men i DBU-sammenhæng er det udtryk for en gennemgribende forandring, og for Morten Olsen er det nyt ikke længere selv at være den ubestridte leder og topfigur i dansk fodbold. Morten Olsen har fået en chef, der ikke blot er hans chef af titel, men som også agerer som hans chef.
Jim Stjerne Hansen var som generalsekretær øverste chef i DBU og agerede som sådan over for sine ansatte på DBU Allé nr. 1, og lige som Claus Bretton-Meyer var han manden, der kunne forlænge eller forkorte Morten Olsens ansættelse som landstræner. Det var bare ikke et tema. Da Morten Olsen i 2005 forlængede sin kontrakt med fire år, fik han ifølge pressemeddelelsen lov at komme med ’sit bud på de økonomiske betingelser’, som Jim Stjerne Hansen vurderede og accepterede.
Dengang blev han også tildelt ansvaret for talentudviklingen og implementeringen af den røde tråd. Den opgave kunne man godt forestille sig kom til at ligge hos en af de to nye ansættelser, der om kort tid kommer til at erstatte elitechef John Helt, og som angiveligt vil give udviklingsdelen et endnu større fokus.
Under Jim Stjerne Hansen kunne Morten Olsen lidt firkantet gøre, som det passede ham, og når han ønskede at forlænge sin kontrakt, skrev han selv længde og løn på kontrakten. Morten Olsen lyttede, når Stjerne som fodboldmand gav sin mening til kende, som da han efter 0-4-nederlaget til Armenien rådede ham til at bruge flere yngre spillere i den resterende kvalifika-tionsturnering, men i bund og grund agerede han, som det passede ham.
Da vi sidste år spurgte en række fodboldpolitikere, aktører og meningsdannere om, hvem der var fodbold-Danmarks mest magtfulde person, var svaret derfor ikke overraskende ’Morten Olsen’. Sådan ville det næppe lyde, hvis vi spurgte igen.
Sidste weekend fortalte Morten Olsen i et interview her i BT, at han godt kunne se sig selv fortsætte i landstrænerjobbet. Derfra havde der i Jim Stjerne Hansens tid ikke været langt til en kontraktforlængelse. Under Claus Bretton-Meyer blev der længere allerede for en måned siden, da han til Børsen fortalte, at den næste landstræner skal være en ’yngre’ person med ’international erfaring’
