KOMMENTAR

Vuelta a España er ikke i sig selv udstyret med megen charme: Landskabet er ofte mere afsvedent end spændstigt friskt og grønt. Motorvejsetaper med to sving på 150 kilometer er ren zzz-fjernsyn og 10 hidsige tilskuere på en bjergtop kommer bare til at se meget pauvert ud. Synes jeg.

Og det var så mavesyren om Vueltaen. For den spanske rundtur er vokset de senere år - ruteføringen har været alt andet end konservativ, snarere udfordrende i sin søgen efter vilde stigninger og snart sagt hver en lille rampe, der kunne forhindre forudsigelige massespurter.

Og i år er feltet på startstregen så potent, at løbet kan være bekendt at prale med det.

Her er mit bud på, hvordan top-10 ser ud, når det hele slutter i Santiago de Compostela om godt tre uger. 



1. Chris Froome
Jeg tror, Chris Froome havde haft nemmere ved at vinde Touren, end han får ved at vinde Vueltaen, men jeg tror stadig, han vinder den. Håndskaden bør ikke have forhindret hans forberedelser mærkbart. Har en tydelig overhånd i de små 60 kilometers kørsel, der er akkumuleret i to individuelle enkeltstarter og en holdkørsel.


2. Nairo Quintana
På en rute med syv bjergtop-afslutninger må vi forvente, at Quintana bliver en både svær og urolig størrelse for Froome at kontrollere. Quintana har - i modsætning til Froome - hele tiden vidst, at dette var et sæsonmål. Er blevet ganske god på enkeltstarter, så det bliver tæt. Han var i 2013-Touren eneste mand, der kunne følge Froome i bjergene.


3. Joaquim Rodriguez
Kan man forestille sig et podium uden en spanier? Jeg kan ikke, og mit bud bliver altså Rodriguez, der ikke har haft en god sæson. Udgik af Giroen og forsøgte så at jagte bjergtrøje og etaper i Touren, men var ikke konkurrencedygtig nok. Brugte dog også sin Tour på at komme i form til Vueltaen. Enkeltstarterne er et mareridt for Rodriguez, som derfor skal samle smuler op alle andre steder - blandt andet på de mange bakkeafslutninger, hvor der er 10 bonussekunder til etapevinderen.

4. Rigoberto Uran Uran
Endnu en colombianer drysser vi ud på listen her. Uran Uran har hele sæsonen vidst, at Vueltaen var et hovedmål, og hans andenpladser i Giroen i både 2013 og 2014 fortæller historien om en rytter, der har niveauet til at køre med om den samlede sejr. I dette felt formoder jeg dog, at han kommer til kort, når bjergene bliver for vilde.

5. Alberto Contador
Jeg har bakset med, hvor Contador skulle ind på listen. Det kan ikke afvises, at han smider sit klassement, hvis han mærker, at han alligevel ikke kan vinde og i stedet jagter etapeseje. Jeg har dog svært ved at se det ske - det ligger hverken i Riis’ eller Contadors natur ikke at gå efter det samlede resultat. Stod med et brud på benet for en måneds tid siden - og ville det ikke næsten være for godt til at være sandt, hvis man så kan vinde Vueltaen nu? Jo.


6. Fabio Aru
Åbenbaring og samlet treer i årets Giro d’Italia - han kan noget i bjergene, hvilket man så, da han vandt Giroens kongeetape.

7. Wilco Kelderman
Det danske cykelpublikum fik lov at opleve Wilco Keldermans potentiale, da han sidste sommer vandt Danmark Rundt - der blev lagt utallige lag på, da han i Giroen blev samlet syver - senere blev han nummer fire i Dauphine. Med en stærk enkeltstart er han en contender. 


8. Dan Martin
Måske for defensiv placering af ireren, som det er svært ikke at holde af. Fik smadret sine Giro-drømme i et styrt - det har givet masser af tid til Vuelta-forberedelserne.

9. Thibaut Pinot
Meldingen er, at Pinot ikke kører efter klassementet - jeg gætter imidlertid på, at Tour-åbenbaringen er i så god form, at han suges med og holder sig til langt fremme. Og at han snupper en etapesejr undervejs.

10. Haimar Zubeldia
Det er ikke opsigtsvækkende, men Zubeldia rimer på top-10. Gør det ikke?