KOMMENTAR

Om knap tre uger tiltræder Åge Hareide langt om længe officielt som dansk landstræner. DBU får dermed en ny bølgebryder. Men får man også en ny ledestjerne?

Bedømt på mine få samtaler med nordmanden, kan det meget vel være. I hvert fald i de sammenhænge, der vedrører hans eget A-landshold og berøringsfladerne omkring det.

Men hvad med ungdomslandsholdene og talentudviklingen, spørger Frank Arnesen i torsdagens udgave af BT? Bliver de – og de seneste mange års filosofi – glemt i jagten på kortsigtede resultater og et VM i 2018? Spørgsmålene er både relevante og legitime, selv om vi ikke må glemme, at manden bag dem om nogen sværger til Morten Olsen og hans idéer.

Olsen er væk nu. Og det samme er den person, der tegnede dansk landsholdsfodbold hele vejen ned gennem rækkerne. Den tid er ovre, hvor landstræneren havde fingrene i det hele, så snart det lugtede bare lidt af græs og en bold, der stod Select på.

Det er et valg, DBU har truffet. Nøjagtig som unionen ikke har fundet det nødvendigt med større fyrtårne for talentudviklingen end talentudviklingschef Flemming Berg og sekundært elitechef Kim Hallberg.

Dén diskussion har jeg tidligere taget op i disse spalter. Og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne havde set DBU-direktør Claus Bretton-Meyer hyre en sports- eller elitechef med stor international erfaring og pondus. Set udelukkende på d’herrer Berg og Hallberg CV’er, er det ikke kvaliteter, nogen af dem kan bryste sig af.

Når det så er sagt, skal de to naturligvis have chancen. Og det er alt for tidligt allerede nu at bedømme frugten af deres arbejde. Dansk fodbold kan klare sig uden Morten Olsen ved roret. Det er jeg sådan set i tvivl om. Nøjagtigt som dansk fodbold kan klare sig med en landstræner, der mest af alt koncentrerer sig om A-holdet og dette mandskabs resultater.

Er det ikke lige præcis en resultatorienteret pragmatiker, vi alle sammen har stået og skreget på i et ind imellem lidt for trivielt tonefald?

Talentudviklingen, ungdomslandsholdene og ’Den røde tråd’ er ganske vist lagt i mindre navnkundige hænder. Til gengæld er de lagt i hænderne på mennesker, hvis primære fokus vil være netop her. Og ikke mindst på to herrer, der brænder for netop dette område af fodbolden.

Der kan meget vel ske ændringer i filosofien fra Morten Olsens tid. Men er det ikke også meningen med det hele? At der konstant skal ske udvikling, så vi følger med nationerne omkring os.

Morten Olsen var en god og dygtig landstræner gennem næsten 16 år. Men vi skal ikke lade som om, han var Kong Midas, blot fordi han nu har veget pladsen. Der var også ting, Olsen rørte ved, der ikke blev til guld.

Der skal – som Arnesen påpeger – naturligvis investeres massivt i talentudviklingen, hvis dansk fodbold ikke skal køres agterud af konkurrenterne. Men det skal være muligt at gøre netop dét, uden en landstræner, der nødvendigvis kender samtlige spillere på AaBs U19-hold.

Topstyring kan til tider være nødvendigt, men uddelegering, ansvarsfordeling og tillid er bestemt heller ikke af vejen.