Klumme af tidligere landsholdsspiller og nuværende ekspert-kommentator på Discovery Networks, Morten Bruun.
Jeg tror, Tottenham bliver engelske mestre.
Jeg har kommenteret holdets tre seneste kampe, hvilket jeg givetvis er påvirket af, for hvor har de set stærke ud, the Lilywhites fra det nordlige London. Sejrene over Sunderland, et reservespækket Leicester-hold i FA Cup’en og senest Crystal Palace var måske ikke i sig selv voldsomt imponerende, men det var måden, kampene blev vundet på til gengæld.
I alle tre kampe præsenterede Tottenham sig som et hold i perfekt balance, som et hold med gode alternativer på næsten alle positioner og som et hold, der ikke på nogen måde lod sig gå på af at komme bagud. Det er faktisk yderst sjældent, at et hold i Premier League vinder to kampe i den samme uge efter at have været bagud i dem begge.
Som jeg oplever Tottenham lige nu, så har manager Mauricio Pochettino den mest harmoniske trup i Premier League. Der er hård kamp om pladserne, men tilsyneladende accepterer alle managerens dispositioner og deres egen plads i hierarkiet. Det kan der være mange årsager til, men min fornemmelse er, at spillerne i Tottenham har en følelse af, at de kan blive en del af noget stort. Det er kendetegnende for dem, at det er relativt unge spillere, som ikke har vundet nogle af de rigtigt store titler. Nogle af spillerne har vundet hollandske mesterskaber og Toby Aldeweireld var marginalspiller, da Atletico Madrid blev spanske mestre i 2014, men ingen har vundet noget på højde med en Premier League titel. Heller ikke med deres landshold. Sammenligner man med de øvrige topklubber (på nær Leicester), er forskellen markant, og det kan give den sidste motivation til de afgørende kampe. At Tottenhams spillere er dem, der er mest sultne. Og mest klar.
I hvert fald har Pochettino håndteret sin trup utroligt godt indtil videre. Den argentinske manager er glad for Tottenhams mange kampe, og han har målbevidst benyttet kampene i Europa League og de engelske pokalturneringer til at forberede sine folk til kampene i Premier League. To gode eksempler er forsvarsspillerne Kieran Trippier og Kevin Wimmer, som begge blev hentet til Tottenham i sommers fra mindre adresser. Langsomt har Pochettino vænnet dem til livet på aller-øverste niveau, og på det seneste har det virket som om, at Trippier er avanceret til et fuldgyldigt alternativ til Kyle Walker på højre back. Hvad Kevin Wimmer angår, så får den unge østriger sin ilddåb i den kommende tid, hvor Jan Vertonghen er ude med den skade, han pådrog sig mod Crystal Palace i lørdags. Jeg har set Wimmer i adskillige kampe, og det er min vurdering, at han nok skal klare det. På venstre back råder Tottenham over to af Premier Leagues allerbedste spillere på den position, nemlig Ben Davies og Danny Rose.
På midtbanen har Tottenham også mange alternativer. Eric Dier har været en af sæsonens sensationer indtil videre, men han virker lige nu lidt slidt og bliver måske flyttet ned på sin gamle plads som midterforsvarer. Men det kan Spurs godt leve med, for der er adskillige potentielle afløsere klar i kulissen. Det kunne blive Nabil Bentalebs, Tom Carrolls eller Ryan Masons chance. I alle tilfælde har man den suveræne belgier Mousa Dembélé, som aldrig har været bedre.
Der er ligeledes mange bejlere til de tre positioner lige bag Harry Kane i Tottenhams foretrukne 4-2-3-1 system. Det meste af sæsonen har den engelske landsholds-komet Dele Alli (han behøvede ingen tilvænning til Premier League!) og Christian Eriksen som udgangspunkt været blandt de foretrukne, mens folk som Erik Lamela, Nacer Chadli og sommerens dyreste indkøb, koreanske Heung-Min Son, som oftest har måttet kæmpe om den sidste plads. Det er næsten altid på disse positioner, at Pochettino skifter ud i løbet af kampene, så det er mere reglen end undtagelsen, at de alle fem er i spil. Derfor er Tottenham godt rustet, hvis et par af dem skulle blive skadet eller ramme et formdyk.
Så er der de to usikre punkter tilbage. Målmanden og angriberen. Det er jo nok de positioner, hvor Tottenham er allerbedst stillet med førstevalgene Hugo Lloris og Harry Kane, men det er også der, hvor man er allermest sårbar. For hvis Lloris eller Kane bliver skadet, er Tottenham på den. Målmands-reserven Michel Vorm har måske nok et pænt navn, men han har været meget usikker, når han har spillet, og man må bare sige, at Tottenham ikke ejer noget som helst brugbart alternativ til Harry Kane.
Det bliver heller ikke noget problem, så længe Kane ikke bliver skadet, for han kan sagtens spille igennem i resten af sæsonen. For Harry Kane har de kvaliteter, som Pochettino efterspørger: Han er ung, han er stærk, han er i fremragende fysisk forfatning og han giver aldrig op.
På den måde personificerer Kane mere end nogen anden Tottenhams hold, men lige så meget, som han er deres styrke, kan det ende med at blive deres begrænsning, at der ikke findes et ordentligt alternativ i truppen.
Eller det gør der ikke endnu, skulle jeg måske tilføje. Transfervinduet er stadig åbent i skrivende stund, så det kan jo være, at Spurs går ud og henter en gardering for Kane. Så klubben kan vinde sit første engelske mesterskab siden 1961.
