KOMMENTAR

Vi nåede dårligt at komme i gang med landsholdssamlingerne, før ordkrigen buldrede derudad. De sidste spillere var ikke engang dukket op på Hotel Marienlyst i Helsingør, da de første måtte forholde sig til, at Erik Hamrén havde udråbt Danmark som favoritter og med bogstaveringens tydelighed gjort det til en KA-TA-STRO-FE, hvis ikke Danmark gik videre til EM.

Morten Olsen gad ikke deltage, og Daniel Agger gav ham ret. Jo, det ville være en katastrofe. Ellers andet? Ja, der var mere.
Svenskerne har fyret op for retorikken og virker i modsætning til, hvordan i hvert fald jeg normalt opfatter dem, som den mere aggresive part i den verbale tvist.

Mens den danske landstræner og hans anfører forholdt sig til Erik Hamréns forsøg på at lægge favoritværdigheden fra sig og sende det tunge ansvar som favorit over til Danmark, var en svensk journalist i gang med et interview med Nicklas Bendtner, der engang kom for skade at sige, at han en dag ville være bedre end Zlatan Ibrahimovic. Hvordan gik det med det projekt, spurgte Aftonbladets udsendte i Danmark og fik modspørgsmålet, om han ikke havde noget seriøst at spørge om.

Den dagsorden tog svenskerne hul på allerede i sidste uge, da en i øvrigt god kollega på selvsamme svenske avis var taget til Brøndby for at interviewe Daniel Agger. Det blev en svær mission, fremgik det af hans kritiske reportage, og da også han ville høre, om Bendter eller Zlatan i Aggers øjne var bedst, fik han det svar, at hans spørgsmål var dumt. Utrolig dumt, faktisk.

Ja, svenskerne er i offensiven, og indtil videre parerer danskerne deres angreb med en selvtilstrækkelig ligegyldighed med noter af arrogance.
Er det arrogant med arrogance på, hvis analysen er, at svenskerne som den lille hund forsøger at gø sig større? Det er det nok ja, så sådan ville jeg aldrig formulere det. Men faktum er, at Danmark i Sverige blev anset som den sværest mulige modstander, mens Sverige i Danmark ansås som en af de to nemmeste modstandere, da der skulle trækkes lod om playoff-kampene.

De betragtninger skulle næppe ses som andet end konstateringer af, at der blandt de seedede lande var bedre hold end Sverige, og at der blandt de useedede lande var svagere hold end Danmark, og at det indbyrdes styrkeforhold altså ikke var indregnet i hverken frygt eller forhåbninger.

Alligevel er ærefrygten større ovre på den anden side, end den er her.

Da de svenske journalister sidste mandag var i Danmark for at følge udtagelsen, erklærede flere af dem sig villige til at bytte spillere, hvis det havde kunnet lade sig gøre. På den baggrund er det vand på den offentlige meningsmølle, når Erik Hamrén kalder potentiel katastrofe over Danmark, og således kan han holde de svenske forventninger nede uden at blive lynchet i medierne.

Paradoksalt kommer Erik Hamrén dermed helt i sync med sine værste kritikere i pressen, der i stedet går til angreb på Bendtner. Med Zlatan som deres eneste våben.