KOMMENTAR
Tre landsholdsspillere udebliver fra en landsholdssamling. De melder ikke engang selv afbud til landstræneren. Deres fysioterapeut skriver i stedet en sms. Kunne man forestille sig det scenarie udspille sig på det danske fodboldlandshold? Eller hos de danske håndboldherrer for den sags skyld? Nej vel.
Jeg kan ikke slippe tanken om, at FC Midtjyllands afbud på deres spilleres vegne ligner mangel på respekt for damelandstræner Jan Pytlick. Han har i ugens løb efterlyst, at spillerne selv havde format til at kontakte ham og forklare ham, hvad der er op og ned. Det kan jeg virkelig godt forstå.
Jeg synes, hele sagen er med til at underminere Pytlick som leder, og den skriver sig desværre ind i rækken af dårlige sager omkring kvindelandsholdet – tænk bare på balladen for snart to år siden, da en lang række ligatrænere havde mistet tilliden til Pytlick, og krisemødet i januar i år, hvor flere spillere luftede ønske om at få Pytlick fyret. Sådan en sag her styrker ikke ligefrem billedet af harmoni på kryds og tværs mellem landstræneren, klubberne og spillerne.
Jeg forstår godt, at FCM-spillerne har haft et hårdt program med fire kampe på en uge, og jeg er med på, at det ikke er en officiel landsholdstermin, og klubberne derfor ikke behøver at frigive deres spillere. Men FCM og alle andre danske klubber lever af landsholdets succes, så de skal også være villige til at skabe de optimale rammer for Jan Pytlick & co.
Det virker ekstremt besynderligt, at Susan Thorsgaard, Trine Østergaard og Stine Jørgensen, henholdsvis stregspiller, højre fløj og venstre back, alle er lige hårdt belastet af kampprogrammet.
Nu må Dansk Håndbold Forbund og klubberne opnå enighed om, hvordan man fremadrettet melder afbud til landsholdet, så vi ikke havner i en lignende situation igen, for den her sag gavner ingen. I min optik er håndbolden den største taber, fordi sporten endnu engang kommer til at se amatøragtig ud. Og det kan ingen være interesseret i.
