KOMMENTAR
Nicklas Bendtner var fraværende på den oppløjede bane, da landsholdet torsdag aften forsøgte at træne på et lille stadion i en forstad til Saint-Étienne. Mens Morten Olsen stod og rasede over det franske fodboldforbunds fræk-og respektløshed, lå angriberen med benene oppe på spillerhotellet inde i centrum. Og her lå Bendtner godt.
Har hattrick-helten fra onsdag aften alligevel rykket lidt på sig i sengen, er det sikkert fordi, han har bevæget sig en tur på nettet. Nærmere betegnet de sociale medier Instagram og Twitter. Her er Bendtner varm som en sandstrand i juli. Den danske angriber trykker på knapper ikke bare i Danmark, men i hele verden. Som noget helt igennem usædvanligt for en sportsmand med rødbedefarvet pas
Lord Bendtner, som han kaldes på de sociale medier, er antihelten. Han er ham, der på en ironisk måde drilles og latterliggøres, når han træder i spinaten, men med præcis samme ironi hyldes, når han - som han gjorde onsdag aften - scorer mål efter behag. Han er spilleren, internettet elsker at had,e og på samme tid hader at elske.
Bendtner er et fænomen derude. Han er ganske vist - efter danske forhold - en fremragende angriber. Men målt på succes og sportslige resultater burde han blot få en brøkdel af den opmærksomhed, der tilfalder ham. Groft sagt kan Bendtner derfor på de sociale medier bedst beskrives som et blandingsbarn mellem Kim Kardashian og Lionel Messi.
Jeg tror ikke, Bendtner nyder at sejle på det oprørte Twitter-hav. Det virker ikke sådan. Men på den anden side virker han heller ikke som en mand, der har lyst til at være anonym. I tidernes morgen sagde han, at han ville være en af verdens bedste fodboldspillere - hvis ikke dén bedste. Det er udtalelser som den, der - sammen med en række fejltrin uden for banen - har gjort Bendtner til mål for det, der på moderne dansk kaldes internettets trolls. Altså drillepinde eller mobbere.
Gav man Nicklas Bendtner valget mellem at være en helt anonym fodboldspiller med samme sportslige kvaliteter som nu, men uden den opskruede fokus - eller vælge status quo - tror jeg, han ville vælge det sidste. Ikke fordi han synes at det er specielt sjovt at blive virtuelt prikket mellem sidebenene eller blive kaldt »Lord« for den sags skyld, men fordi modgang og modstand også kan bruges som benzin. Og fordi modgangen og modstanden efter snart ti år i toppen af professionel fodbold er blevet så stor en del af Nicklas Bendtner som både fodboldspiller og menneske.
Bendtner har brede skuldre. I både fysisk, men så sandelig også overført betydning. Og heldigvis for det. For uden dem og modstanden i uskøn forening, havde han ikke været den angriber, han i dag er for det danske fodboldlandshold.
