KOMMENTAR:

Der findes ros, man gerne vil have. Og så findes der ros, man godt kunne være foruden.

Der er den ros, som er oprigtig, velment, støttende, motiverende. Og så er der den ros, som følges op af et enten udtalt eller uudtalt lille "men". Altså noget i denne stil: Du gør det virkelig godt, men...

Det fleste af os husker vist stadig, hvordan Oleg Tinkov (dengang var han hovedsponsor, i dag er han som bekendt holdejer) under sidste års Tour de France, spyede galde og frustration ud over Alberto Contador.

Spanieren kørte uden glød, uden sult, syntes Tinkov, der også mente - og lod alle, der ellers har lyst til at følge med på det sociale medie Twitter vide det - at Contador tjente alt for meget i forhold til, hvad han havde præsteret i løbet af Touren.

Sandt er det, at Contador ikke kørte et godt Tour de France. Han var aldrig i nærheden af at vinde Touren, han var næppe på noget tidspunkt den rytter, Chris Froome primært orienterede sig imod, og på de store etaper i bjergene var der noget næsten hjælpeløst over at se Contadors forcerede angreb.

Så forståeligt nok, at præstationen i sig selv kunne give anledning til et par kritiske bemærkninger. Men stilen - hvor skønt materiale den end udgjorde for os i medierne - var selvfølgelig langt uden for skiven. Det var umodent og respektløst.

Nu er Tinkov så blevet Contadors chef. Og onsdag havde han sat sig i følgebilen, da Team Tinkoff-Saxo kørte holdtidskørsel i Tirreno-Adriatico. Holdet blev nummer fire, og Alberto Contador er dermed 24 sekunder efter alvorlige konkurrenter til det samlede klassement som Rigoberto Uran og Michal Kwiatkowski. Det er ingen katastrofe.

Oleg Tinkov havde på twitter følgende kommentar til holdets præstation:

"Skuffet over, at Tinkoff-Saxo bliver nummer fire i holdtidskørslen, men som jeg fra bilen så Alberto Contador trække, er jeg tryg ved hans samlede resultat."

Og det bringer mig tilbage til det med, at der er ros, man nogle gange lige så fint kunne undvære.

For hvad er det egentlig russeren prøver at sige? Her er mit bud:

Skuffelsen over at blive nummer fire er god nok, men den egentlige besked til Alberto Contador er i mine øjne, at han skal huske, at det forventes, at han laver et stort resultat, ja at han vinder.

Påmindelsen om klassementsforpligtelsen er med andre ord Tinkovs egentlig ærinde.

Hvis Contador skulle have glemt det, mærker han lige det lette tryk fra kniven mod struben, og sådan bliver Contadors sæson: En lang påmindelse om, at han skal gøre det bedre end sidste år, en lang påmindelse om, at dette er hans sidste chance i Tinkovs øjne.

Det har, som jeg ser det, været Tinkovs hovedærinde i langt de fleste af hans interviews, siden han blev holdejer at minde Contador om disse ting. Tinkov har ikke forsømt en lejlighed til at fortælle, hvor godt det bliver med Contador, og hvor meget han tror på projektet.

Ud over det hele står der dette: Husk nu: Du skal ikke fejle to gange i træk med mig.