KOMMENTAR

Optakten til den første DM-finale har budt på en del spekulationer omkring et magtskifte i dansk herrehåndbold. Er det ikke Skjerns tur nu? Ser de grønblusede vestjyder ikke stærkest ud? Og har de ikke lige præcis nu den nødvendige selvtillid efter et imponerende forår? Og er KIF Kolding København ikke dalet markant i niveau siden efteråret?

Finaleserien er blevet vurderet nogenlunde lige – flere eksperter har sågar udpeget Skjern som favoritter til at snuppe DM-titlen fra KIFs forsvarende mestre. Og snakken om alderen på de bærende KIF-spillere – Kasper Hvidt (39), Lars Jørgensen (37), Bo Spellerberg (35) og Torsten Laen (35) – er for Gud ved hvilken gang eksploderet.

Og for Gud ved hvilken gang har de rutinerede KIF-profiler givet kritikerne et klokkeklart svar på tiltale. For der var klasseforskel, da KIF torsdag aften på udebane udklasserede og udraderede Skjern i den første DM-finale i Messecenter Herning. Overbevisende 30-24 vandt Kolding-københavnerne i finalen, som reelt blev en magtdemonstration.

Hvis der skulle være lavet en filmplakat efter kampen, ville det være med gigantiske billeder af Kasper Hvidt og Kim Andersson. For de to KIF-spillere satte sig tungt på hovedrollerne i opgøret.

Veteranen Hvidt har i denne sæson haft flere udfald end normalt, specielt efter VM-pausen, men keeperen viste, at han stadig tilhører verdenseliten, da han igen og igen reddede skuddene fra de mere og mere selvtillidsforladte Skjern-spillere.

Det hører med til forklaringen, at Skjerns skytter i sandhed heller ikke gravede dybt i kvalitetskrukken, når de sendte deres skud af sted, men det skal ikke tage noget fra Kasper Hvidt, som leverede meget fornemt mellem stængerne.

Offensivt var det som nævnt den svenske stjerne Kim Andersson, der fra sin højre back fik Skjern-forsvaret til at se hjælpeløst ud. Han demonstrerede det helt overlegne overblik, han er udstyret med, og så var der også tilstrækkeligt med krudt i venstre skulder til, at han selv bød ind med seks flotte mål.

Jeg tillader mig på dansk håndbolds vegne at ærgre mig helt vildt over, at Andersson skifter til Ystad efter denne sæson. Kim Andersson har på grund af en alvorlig skade i sin venstre skulder ikke fået sat det aftryk, man kunne håbe, i de tre år har han været i den danske klub. Og det er ærgerligt, for hans niveau – når han har en funktionel skulder – er så højt, at han stadig kan gå ind på et hvilket som helst klubhold i verden.

Svenskeren er en fryd for håndboldøjet og et scoop for den danske liga. Men nu må vi nøjes med at nyde hans fremragende kvaliteter for sidste gang på søndag i returopgøret.

Selvom Andersson og Hvidt førte an på KIF-holdet, så skal det med, at det var en helstøbt holdindsats, hvor alle leverede på et imponerende højt niveau. KIFernes ekstreme rutine viste sig, da det virkelig gjaldt. Både den individuelle og kollektive.

Til gengæld så det ud til, at Skjern blev fuldstændig lammet af kampens betydning. Det var klubbens første DM-finale siden 2003 – og den tredje i alt. Omvendt var det KIFs 19. af slagsen. Jeg kan ikke lige nu huske et større sammenbrud i en DM-finale, end det vestjyderne bød ind med.

Flere af de bærende profiler i deres flotte periode efter VM-pausen ramte slet ikke dagen. Nikolaj Markussen beviste endnu en gang, at han har en tendens til at ryste på hånden i de største kampe. Lasse Mikkelsen, Henrik Møllgaard og keeper Søren Pedersen var heller ikke i nærheden af at ramme deres topniveau.

Skjern-træner Ole Nørgaard spillede også taktisk fallit. Eller også forsømte hans spillere at føre planerne ud i livet. Det virker i hvert fald meget mærkeligt, at Skjerns defensiv var så passiv. De formåede slet ikke at komme frem og få KIFs spil stoppet, og hvis man lader KIFs dygtige boldspillere – Lukas Karlsson, Bo Spellerberg og Kim Andersson – få lov til at holde bolden i gang og brodere sig igennem, så er det det samme som at påtage sig taberens rolle på forhånd.

Og sådan gik det altså også. Så eftertrykkeligt, at jeg ikke er i nærheden af at kunne få øje på Skjerns chancer for samlet sejr, selvom de har et returopgør på søndag i Brøndby Hallen til at vende tingene.

Respekt til KIF Kolding København. Og Skjern? Det er simpelthen ikke godt nok.

PS: Gudmundur Gudmundsson, skal Magnus Landin ikke have chancen på landsholdet i de kommende EM-kvalkampe? Syv mål på syv skud torsdag aften viste lillebror Landins klasse.