KOMMENTAR
Det er snart ti år siden, Thomas Kahlenberg satte de første streger på sin helt store gennembrudssæson i Brøndby IF.
Den hvirvelbenede landsholdsspiller var gennem det meste af sæsonen 2004/2005 bare 21 år, og alligevel scorede han 13 gange og lavede 11 assist og legede rundt med Superligaen, som var det hele bare noget, han selv forestillede sig.
Tommy, Tommy, Tommy, skreg de i Brøndby, mens knægten voksede sig større end landets bedste række. Og alle os, der fulgte med på landsholdets sidelinje, kunne nemt se, at Kahlenberg var et helt særligt nummer, også når han blev testet i selskab med de bedste.
Jeg har altid været en smule ærgerlig over Thomas Kahlenbergs karriere. Hvilket jo er dybt latterligt, for han har nået mere, end man tør drømme om, hvis man er fodboldspiller i Europa. Men det talent ...
Hans grotesk afslappede boldomgang, hans pasningsidéer, hans blik for, hvordan giftige situationer kan opstå om tre sekunder ...
Jeg mener egentlig, Thomas Kahlenberg dengang havde nøjagtig det samme potentiale, som Christian Eriksen er ved at indfri i Premier League. Hvis man er i tvivl - og det må man gerne være - skal man gense Danmarks VM-kvalifikationssejr over Sverige i 2009.
Jeg kan huske, at jeg dengang skrev, at Kahlenbergs niveau i den kamp antog laudrupske dimensioner, og det har jeg aldrig skrevet om en anden fodboldspiller end en Laudrup - hverken før eller siden. Han har været plaget af så mange skader. Og hvis man er streng, kan man sikkert også stille spørgsmålstegn ved især klubskiftet til Wolfsburg, som duftede mere af økonomiske hensyn end af omtanke for karrierens sundest tænkelige retning.
Det er så heldigvis et valg, han selv traf. Nu er han i Brøndby, og så må han nøjes med Superligaen, som stadig er for lille til Kahlenberg. Det er en fuldfed kliché, det ved jeg. Men en gang imellem giver det bare mening at skrive: Han er bedre end dette.
FC København og Brøndby mødtes søndag i en næsten udsolgt kamp om bronzepladsen og lækre perspektiver på håneretten i Storkøbenhavn. Hvis man stadig må kalde det New Firm, var kampen noget af det sløjeste New Firm længe. Komiske fejlpasninger, store bevægelser, dårlige beslutninger og ingen evner overhovedet til at sætte spillet enten originalt eller særligt aggressivt.
I sådan en dårligt spillet fodboldkamp med høj intensitet er Brøndby ni ud af ti gange faldet sammen i stress og nerver de seneste år. Men nu er Kahlenberg tilbage, og jeg giver ham roligt en hel del af æren for, at Brøndby på bare en enkelt sæson er blevet et voksent fodboldhold, der selv på en rådden dag kan fremstå homogent og holde fast i bolden i så lange perioder, at også FCK i aftes fik lov at hive lidt efter vejret.
Nå ja, den var nok heller ikke gået uden Lukas Hradecky i Parken. Thomas Kahlenberg har kun to scoringer og fem assist i 22 kampe for Brøndby i denne sæson. Men han er også en anden spiller end den unge mand, der forlod Danmark for ni år siden. Han har ikke helt motoren til at nå begge felter i alle serier. Han er ikke den dybdeløber og den gennembrudsspiller, han var som 21-årig.
Han er i dag det sikre anker på midtbanen, der suger bolden til sig og spraymaler græsset med sikre beslutninger - og i ny og næ det ødelæggende pasningsstik, der kan enten flytte momentum og troen eller bare afgøre kampen. Mod FCK i Parken var han manden, der brød en FCK-igangsætning og straks iscenesatte den omstilling, der bragte Brøndby på 1-0.
Den vil aldrig fremgå af statistikkerne. Men selvfølgelig var det Kahlenberg ...
Jo, den er god nok. Jeg er ret begejstret for Brøndbys anfører, og jeg har ham højt på listen over Superligaens bedste spillere i denne sæson.