Jeg har skrevet en del om Brøndby allerede i denne sæson – og det var sådan set ikke meningen, at jeg ville have været ude af det spor igen i denne uge, men med de sager, vi har oplevet i klubben i løbet af ugen, er der ikke andre veje end at tage en tur mere.

Som jeg ser det udefra, er der sket det i Brøndby, som nogle gange sker, når store personligheder eller rigmænd i kraft af deres villighed til at bruge penge på en fodboldklub, som de dybest set bare er fans af, suspenderer deres talent for at drive en virksomhed. Så sker det ofte, at dømmekraften svigter, og man ryger i den fælde at tro, at man har forstand på fodbold.

Det får en enorm betydning, for det er sjældent fodboldindsigt, der bringer sådanne folk til magten.

Men som træner i dagens fodboldverden må man leve med det. Der er ikke så mange job i vores branche, og det her er name of the game og ret normalt, at en bestyrelsesformand eller klubejer har noget at sige og giver sit besyv med på det sportslige. Det er en præmis, man må acceptere, at der kan sidde folk, som ikke har den samme fodboldforstand, men med stor indflydelse.

Hvis vi kan tage det, der blev sagt derude i onsdags for pålydende, og det må vi jo gå ud fra, havde Jan Bech Andersen både håbet og ønsket, at Thomas Frank ville fortsætte som træner i klubben. Det hænger jo unægteligt lidt dårligt sammen med det, som hans alter ego har skrevet på fanforummet, hvor han har udtrykt en meget tydelig disrespekt for Thomas Frank.

Derfor kan jeg kun have forståelse for den konsekvens, Thomas Frank har ladet det få ved at gå, når han nu har læst, hvad formanden også tænker om ham.
Inden en træner skal forlade en klub, laver man som oftest en aftale om den fortælling, man går ud med om afskeden. Jeg tvivler dog på, at Thomas Frank har villet indgå ret mange kompromiser her, for han kan gå med værdighed, og den, der står tilbage og som den store taber, er klubben eksponeret ved Jan Bech Andersen. Så Thomas Frank var i en gunstig position her.

Han forlader i mine øjne Brøndby relativt uplettet.

Hvis man vil kritisere hans resultater, skal man kritisere, at han ikke er blevet bedre end nummer tre – men det ligger efter mine begreber absolut inden for det acceptable. Det kan godt være, at nogle i Brøndby mener, at man skulle være meget bedre, men i den konkurrencesituation, klubben befinder sig i, er FCK og FC Midtjylland altså bedre rent økonomisk, og derfor skal Brøndby præstere meget bedre på nogle andre parametre for at slå dem.

Det kunne have været ved at være bedre til at hente spillere, der passer netop ind i deres koncept. Det har de bestemt ikke været bedre til. Det kunne have været ved, at Thomas Frank som træner kunne noget, som Glen Riddersholm, Ståle Solbakken og Jess Thorup ikke kan – det ser jeg heller ikke skulle være tilfældet. Derfor mener jeg, at de har præsteret o.k.

Vi skal stadig huske, at Thomas Frank var castet til at være leder og chef for en trup, som i sit afsæt var en helt anden, end det han har fået at arbejde med. Han blev ansat til et helt andet projekt, end det han skulle udføre. Han var godt castet til det oprindelige, men det kan kun have været usikkert, om han var god nok til det, som han så endte med at stå med, for det havde han aldrig prøvet før. Han havde aldrig været chef for meriterede spillere, men kun været træner for unge spillere med et potentiale.

Han har stået med en særdeles broget forsamling af spillere: Store stjerner, spillere, der levede på deres fortid og nogle indkøb, som viste sig ikke at være i nærheden af at være i ordentlig form til at spille. Det har været udfordrende.

Hertil kommer så disse elementer af uro, som jo også har skullet håndteres. Per Rud blev fyret, og Troels Bech kom til – ikke at jeg har oplevet andet, end at relationen med Bech er blevet begyndt godt, men det er dog en ny samarbejdspartner. Vi har også set en formand, som har været aktiv og meget eksplicit i medierne omkring, hvad han synes. Og sådanne ting kan måske gå nogenlunde upåagtet hen i provinsklubber, som af og til får mulighed for at dumme sig, uden medierne er særligt interesseret i det, men det kan man ikke tre steder i Danmark: I AGF, FCK og Brøndby. Og særligt i Brøndby får det en voldsom bevågenhed.

Jeg synes, Brøndby skal gå efter Lars Olsen som ny træner. Han har leveret flot håndværk, han har været i store klubber, han var som OB-træner den, der var tættest på at udfordre FCK, da holdet var bedst senest. Han håndterede store spillere i OB uden problemer og lavede flotte resultater i Randers. Han behøver ikke puste sig op, hvis han kommer til Brøndby, for han er allerede stor. Han er i øvrigt Brøndby-mand historisk set.