Finanstilsynet er ellers opmærksomme på så meget andet. FC København blev i 2011 politianmeldt for ikke at informere rettidigt om salget af William Kvist til Stuttgart. Det salg blev offentliggjort et døgn efter, at det første gang blev sendt ud som et rygte på en hjemmeside. Silkeborg IF blev også politianmeldt samme år, fordi klubben ikke hurtigt nok informerede om salget af Jim Larsen til den norske klub Rosenborg. Det stod beskrevet på en hjemmeside, at Jim Larsen var til lægetjek, og så måtte Silkeborg punge ud, selv om klubbens lille administration selvfølgelig heller ikke havde en chance for at overvåge, hvorhenne rygterne bevægede sig, og selv om en handel i fodbold overhovedet ikke kan afsluttes inden et lægetjek.
Finanstilsynet har for nylig politianmeldt FCM, ikke for de etisk stærkt tvivlsomme player-sponsorater, men for ikke at informere rettidigt om købet af angriberen Morten ’Duncan’ Rasmussen. Også her undrede klubledelsen sig og spurgte, om Finanstilsynet virkelig mente det alvorligt. I topfodbold kan det dårligt lade sig gøre at foretage et salg eller et køb, uden at en journalist får viden om forløbet. Men Finanstilsynet slår ned – også på andre områder. AC Horsens fik sidste år en bøde efter en sag om et manglende information før en aktieemission. AaB betalte bøde, fordi regnskaber blev offentliggjort for sent.
Regler er regler, men de nævnte eksempler bliver latterlige, når man ser, at Brøndby og FCM får lov at snige "third-party ownerships" uden om Finanstilsynets radar. Brøndbys formand har bekræftet, at klubben har finansieret flere spillerindkøb med penge fra investorer. Men vi får ikke mere at vide. Heller ikke i Herning. Vi kender ikke investorerne. Er der én eller flere? Og vi kender ikke antallet af spillere på "third-party ownership".
Aktionærerne - og mulige købere - har altså ingen chance for at vide, om klubbens vigtigste aktiver, spillerne, er en potentiel gevinst, hvis de bliver solgt. Klubbens reelle værdi kan dermed være skjult bag lukkede forhandlinger om ejerskaberne af spillernes kontrakter. Hvis Brøndby som ventet køber landsholdsspilleren Emil Larsen og sælger ham for 50 mio. kr. om et år, kan ingen vide, om gevinsten tilfalder klubbens aktionærer eller en enkelt glad investor oppe i VIP-loungen.
Det må i Superligaen føles decideret urimeligt at have prøvet en politianmeldelse, blot fordi Berlingske, BT, Ekstra Bladet eller TV 2 beretter om et spillersalg, der er ved at ske. Vel at mærke når Finanstilsynet – som jo blandt andet skal overvåge de børsnoterede selskabers forpligtelse til at offentliggøre intern viden – endnu ikke har hamret bremsen i gulvet i Brøndby eller i Herning og krævet total blotlæggelse af "third-part ownerships".