Brøndby valgte en provokerende vej i spillet om en ny tv-aftale. Men repressalierne har vist ikke helt de samme stilkarakterer, man forventede fra Brøndby.
Og hvad er ordentlig adfærd i dansk fodbold?
Ja, grænserne er da blevet testet og sat til diskussion, efter Brøndby IFs ledelse i forrige uge besluttede at gå solo i tv-forhandlingerne for selv at finde en køber til tv-rettighederne til klubbens hjemmekampe.
Vi taler om en historisk og opsigtsvækkende manøvre af Brøndby, og klubbens enegang skaber stadig i dag barsk retorik og foragt for Brøndbys beslutning og for de drømme, Brøndbys ledelse gerne ville se udlevet i Superligaen.
Det var altså ikke ordentlig adfærd af Brøndby. Det sagde alle.
Men hvad skal man så mene om gengældelserne mod Brøndby?
Er de ordentlige?
Jeg skrev allerede for halvanden uge siden efter DBUs repræsentantskabsmøde i Odense, at Brøndby ville blive smidt ud af samtlige DBUs faggrupper og udvalg, når de blev sammensat. Onsdag blev det så officielt. Alle udvalg og grupper er nu sammensat uden om Brøndby. Det betød blandt andet, at Brøndbys mangeårige talentchef, den tidligere landsholdsspiller Kim Vilfort, ikke længere sidder i DBUs Herreeliteungdomsgruppe. Også selv om han i international sammenhæng sidder i lignede udvalg sammen med repræsentanter fra blandt andre FC Barcelona og Bayern München og måske nok af samme grund havde noget at medbringe til debatterne.
DBUs nye formand, nordjyden Jesper Møller, skjuler ikke, at Kim Vilfort er ude, fordi hans arbejdsgiver ikke ville samarbejde med fællesskabet om en tv-aftale.
Jeg synes sandelig, det klæder formanden at indrømme, at der er tale om en ren gengældelse. Det er ærlig snak, og det fortjener point. Jeg er også helt med på, at det er de politiske spilleregler.
Men jeg synes ikke, det er ordentligt.
Jesper Møller vil så videre forklare, at de faglige kompetencer i DBUs udvalg er nøjagtig lige så fine uden Brøndby.
Men sagen er vel denne: Så snart man sammensætter kompetencer i en gengældelsesaktion mod Brøndby, tager man gidsler, der ikke bør være til stede i en sag om tv-penge.
Det er muligt, at Brøndby smed en bombe i Superligaen, og det er rimeligt nok i en større gruppe at blive enige om, at Brøndby bør respektere de demokratiske spilleregler. Jeg har selv givet klart udtryk for, at Brøndbys oplæg til en ny tv-aftale virkede både skæve, uspiselige og udokumenterede.
Men jeg skal altså minde om, at Brøndby ikke har gjort noget forkert. De spillede spillet og tabte. Brøndby snød ikke. Klubbens ledelse prøvede som alle andre klubledelser i hele verden at optimere egne forhold. Det er ikke forbudt. Indsatsen var bare sløj, og stilen var ringe. Forsøget var enten dårligt forberedt, dårligt serveret, dårligt forklaret, eller dårligt samlet op. Det blev serveret uden det fornødne forarbejde og uden den nødvendige elegance og respekt.
Men ordentligt er det ikke at straffe Brøndby og potentielt hele elementer af dansk fodbold så hårdt for en dårligt spillet politisk hånd.
Det havde vel derimod været kløgtigere af DBU at score mere på stilkarakterer. Nu gør man det modsatte og åbner en martyr-motorvej for Brøndby.
Ja, for det virker efterhånden indlysende, at Brøndby allerede kort tid efter tv-møderne i forrige uge fortrød beslutningen og i en tid har ønsket at komme tilbage til fællesskabet uden alt for mange skrammer.
Nu har DBU foræret Brøndby en undskyldning, som klubbens formand, Aldo Petersen, dygtigt samlede op allerede onsdag formiddag.
- Vi lever i DBU-regi, vi er medlemmer af DBU, og vi er også afhængige af DBU i den sammenhæng, at vi spiller i deres turneringer. Hvis vi decideret bliver truet på de ting, så har det selvfølgelig konsekvenser for vores overvejelser, sagde Aldo Petersen til Ritzau onsdag.
Med andre ord: Hvis DBU spiller med så ufine metoder, må Brøndby give op.
Og hvem er pludselig blevet de største skurke i spillet om milliarderne i en ny tv-aftale? Brøndby kan med en vis vægt hævde, at rollerne er skiftet.
Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard
