KOMMENTAR

Hobro ligner en håbløs størrelse i bunden af Superligaen. Eller lignede. I min bog ændrede billedet af Hobros muligheder sig markant tirsdag, da man præsenterede Ove Pedersen som ny cheftræner i klubben. Der er stadig et anseeligt bjerg at bestige i Himmerlandsbyen, hvis man også skal spille i Superligaen efter sommerferien, men de har sat den rette mand til at lede vandringen op fra hullet, man er havnet i.

Jeg har aldrig forstået den stigmatisering, Ove Pedersen nogle gange er blevet genstand for, hvor han både er gjort til defensiv, kedelig og brandslukker. Vi har set masser af gode Ove Pedersen-hold gennem de 375 superliga-kampe, det er blevet til indtil videre (jagten på Troels Bechs rekord med 431 kampe er i gang).

Vi har set grundig opbygning af sunde fodboldhold - med defensiv struktur ja, men søreme også med evnen til at spille direkte og mod målet. Og så indrømmer jeg, at vi har set ham som brandslukker i OB i sidste sæson. Men dette var vel næsten mere imponerende, end hvad Ove Pedersen lavede i nogle af sine tidligere job ved lynhurtigt at skabe organisation, struktur og kultur på et hold, der var i dybe problemer.

Han vandt stort set alle de rigtige kampe, og dermed kunne man meget hurtigt afblæse al risiko for nedrykning fra Superligaen.

Det betød, at Ove Pedersen også fik bragt nogle af fremtidens folk i spil i OB. Den Ove-kur kan jeg godt forstå, at de er faldet for i Hobro, og det mest interessante ved Ove Pedersens ansættelse er næsten, at kontrakten løber til sommeren 2017 - ja, han er umiddelbart brandslukker med det klare mål for øje at holde Hobro i Superligaen her og nu, men perspektivet rækker længere end det, og det kan være dét, der gør, at Hobro - om holdet så skulle rykke ned - stadig har så meget sammenhæng i holdet og spilkulturen, at en realistisk vej tilbage er til at få øje på.

At satse på Ove Pedersens rutine her og nu er det rigtige signal fra en superligaklub, der ikke laver en resignerende ' Silkeborg-løsning', som vi så i sidste sæson, hvor silkeborggenserne mere eller mindre gav op halvvejs.Hobro tager sig selv mere alvorligt end det og jagter muligheden, og derfor er det også rigtigt at forfølge det med en mand, der har bedre forudsætninger end mange andre for at løse opgaven.