KOMMENTAR: Jeg vil i dag især skrive om Emre Mor, der i går fik sin EM-debut for Tyrkiet. Det er svært ikke at se ham i kamp og ikke samtidig ærgre sig over, at han ikke skal spille på det danske landshold.
Men inden jeg kommer dybere ind på det, har jeg lyst til at gøre et par forsigtige konklusioner - for det er selvfølgelig for tidligt at pege på egentlige tendenser efter så få kampe - men der har dog været et par ting i åbningsweekenden, som for mig især sprang i øjnene.
Vi fik at se, hvad landsholdsfodbold også er, nemlig et spil, hvor man lige skal finde sin rytme og sine automatismer hen over en turnering. Det har ikke været så rytmisk endnu.
Det har derimod været præget af en del nervøsitet og af en meget lille lyst at løbe en risiko ved at ville åbne sig. Derfor har vi set en del kampe med få afleveringer i forhold til, hvad man kan forvente og håbe af spillet på det højeste niveau.
Det har været ret forsigtig fodbold med lav defensiv organisation og kompakthed i holdene - selv fra Frankrigs værter.
Jeg er lidt overrasket over, at der ikke har været lidt flere, der kom ud med større energi og risikovillighed. Det har faktisk været skuffende, synes jeg, at der ikke har været lidt mere power og angreb efter at komme på tavlen med alle tre point i første kamp, eftersom det jo mere eller mindre sikrer videre deltagelse i turneringen. Det fjerner så meget tryk fra et hold at vinde den første kamp.
Det har overraskende få haft en attitude, der indikerede, at de jagtede.
Og så har jeg her i den første weekend noteret mange mål på standardsituationer: to frispark, et hjørnespark og to straffespark. Vi har også set ret tvivlsomt keeperspil på indgreb i luftspillet og på standarder. Og så har det været positivt, at dommerne har fået en god begyndelse. Det er vigtigt for en slutrunde, og de virker godt forberedt.
Nå ja, og så var der England, som bare ikke kan vinde en åbningskamp. Det skal de være skuffede over. Vi så gode ting fra England i kampen mod russerne, men også de kvalitetsmangler, som holdet kæmper med. Da Roo- ney blev taget ud, så vi et hold, der manglede erfaringen i bare at køre et resultat sikkert hjem.
Og hvorfor tog Roy Hodgson egentlig Roo-ney ud? Jeg kan få øje på to forklaringer. Det kan have handlet om, at Wilshire er bedre defensivt, og at han ville spille på resultatet. Og det var en fejl, for russerne var ikke en trussel, og man mistede en masse coolness på bolden. Det kan også være noget fysisk, at Rooney gerne ville ud. Men det håber jeg sandelig ikke fra en topspiller fra Premier League.
Okay, nu skal vi tilbage til Emre Mor.
Det er vildt interessant, hvilken rolle han kan få for Tyrkiet i denne slutrunde. Det er en af de mest erfarne trænere, der har set et potentiale i at have Emre Mor med, så han er der, fordi Fathi Terim tiltænker ham en rolle.
Jeg tror, det bliver - som vi så det i går - som indskifter. Nu fik han ikke gjort den store forskel i går, men det kan han godt komme til, tror jeg. Forventningerne i Tyrkiet er allerede store til ham, og det er altid spændende, om den slags hjælper eller hæmmer en spiller.
Min fornemmelse er, at Emre Mor bliver mere tændt end hæmmet af den slags. Set udefra ligner han en spiller, der bare venter på at mærke presset og det næste niveau, så skal han nok tilpasse sig.
Og når jeg ser ham komme ind, som i kampen mod Kroatien i går, glæder jeg mig helt vildt over, at vi i Danmark har skabt så god en spiller.
Og jeg ærgrer mig selvfølgelig også.
Jeg kender og har fulgt hans historie, og han har taget hele turen gennem vores system og været på vores ungdomslandshold, så selvfølgelig skulle han have spillet i vores trøje, synes jeg. Som eksempelvis Pione Sisto er endt med at gøre det.
Jeg har været for langt fra processen til at gøre mig til dommer over, om man i DBU har gjort nok for at få Emre Mor til at vælge Danmark til, og det er værd at nævne, at der netop også er spillere, der vælger Danmark til - som Sisto, Durmisi og Højbjerg.
Men ærgerligt er det, for vi har ikke råd til at bruge så mange ressourcer i tid og penge på at udvikle en spillers kompetencer uden at få ham med hele vejen. Og vi har virkelig mistet en juvel her.
Jeg oplever også, at vi her har tabt en spiller til et mere aggressivt og kompromisløst forbund. Når tyrkerne vil have en spiller, går de all in. Det ser man også i Tyskland, hvor tyrkerne har deciderede scouts til at opfange spillere med tyrkisk baggrund.
I den sammenhæng mangler vi i Danmark måske noget kompromisløshed i forhold til at nå disse spillere.
Ja, det er et personligt valg, hvilket land man vil repræsentere, men vi må godt præge det. Og det har tyrkerne gjort i dette tilfælde. Vi hører om, hvordan Arda Turan, en megastjerne fra FC Barcelona, ringer til Emre Mor, og vi ser, hvordan han lægger armene rundt om den unge mand.
Der tror jeg bare, at vi skal anerkende og lære, at spillere fra en anden baggrund og med andet temperament måske netop har brug for, at man appellerer til nogle af de ting i dem, som tyrkerne har gjort over for Emre Mor.
Det skal vi i Danmark måske tage større notits af. For vi skal nå ind til den her type spillere.
Mor er brændt igennem i Superligaen i dette forår. Man kan godt spørge, om slutproduktet altid har været godt nok, om det hele har været lidt for meget i glimt.
Men graver man dybere, ser man en spiller, der er ekstremt god i små rum, og som kan skabe overtal og drive bolden frem i et tempo, som vi meget sjældent ser - også internationalt. Jeg savner stadig at se en udvikling, hvor han får den sidste skarphed på den sidste tredjedel af banen, og det gælder både med assister og mål.
Men det skal nok komme, og jeg tror, at Dort- mund er et super-godt valg. Og for Dortmund var det formentlig også nu eller aldrig. De skulle slå til nu, hvor han ikke er slået definitivt igennem, og derfor købte de ham før EM og til en ret høj pris. Men hvis først en spiller som Emre Mor eksploderer, kommer klubberne på det næste niveau i spil, og så kan ikke engang Dortmund være med.
Det var blandt andet det, vi så med Martin Ødegaard, der var omgærdet af en helt vild hype og røg direkte til Real Madrid fra norsk fodbold. Det har ikke vist sig at være et godt skifte og dårlig rådgivning af en talentfuld spiller. Han skal jo bygges op igen nu, og Norge må håbe, at han bliver genskabt.
Jeg både håber og tror, at Emre Mor bliver en bedre case på det gode skifte. Det er der større sandsynlighed for, fordi han i Dortmund har god sandsynlighed for at spille - og det er ganske enkelt gennem spilletid, at man udvikler sig.
