EM-klumme af Glen Riddersholm
Dommerne er ofte dem, vi hiver frem, når der er sket noget kampafgørende. Men jeg synes også, at det ind imellem er på sin plads at give dommerne kredit. Specielt når man kan se, at den udvikling, der sker, ikke bare er bygget på tilfældigheder, men på en klar strategi, man har fået ud i livet.
Jeg har været meget imponeret over den systematik og struktur, som man kan se, der ligger til grund for de stærke dommerpræstationer under dette EM.
Det kunne jeg godt tænke mig at dykke lidt ned i, for jeg synes, det er essentielt at sætte fokus på.
Jeg er i den heldige situation, at jeg abonnerer på magasinet UEFA Direct, som forbundet udgiver. Dér kan jeg se, hvordan man fra UEFAs side har forsøgt at klæde dommerne på.
Lad mig slå fast, at vi har set et stabilt og meget højt niveau med stærke præstationer. Det er kollektivets EM på banen, men jeg synes også, det er kollektivets EM for dommerne.
Dommerne har forberedt sig selv massivt fysisk, mentalt og taktisk. Manden, der står bag den udvikling, er den tidligere topdommer Pierluigi Collina.
UEFA har ansat ham til at udvælge dommere og lave det arbejde, der ligger forude for store slutrunder. Og her handler det ikke bare om, at dommerne sidder og venter på at blive udpeget til EM. Nej, de bliver mødt med meget høje krav af Collina og UEFA-systemet. De 94 EM-dommere – som består af alt fra mållinjedommere til fjerdedommere – har været igennem en særdeles hård selektion.
Dommerne kommer fra vidt forskellige lande, men de har fået en ensrettet uddannelse, hvor de arbejder i hold. Her forsøger man at arbejde med det enkelte individ, men man arbejder også med gruppen, så de får et rigtig godt samarbejde. Her arbejder man med at sætte dommeren under stress og kunne håndtere netop det stress. Man lærer dem at kommunikere godt på banen med en præcis strategi, så de kan tage de rigtige beslutninger.
Det er langt fra tilfældigheder, men det er et mangeårigt systematisk arbejde, der ligger bag den positive udvikling.
Èt af de områder, man har arbejdet på, er dommernes hjælpemidler. Det ser vi i dag med blandt andet mållinjeteknologi og headset til dommerne, så de kan kommunikere internt. Man har desuden ansat den belgiske idrætsforsker, professor Werner Helsen.
Hans team består af fysiske trænere, fysioterapeut og massører. Her bliver der udført en række fysiske test på dommerne. For der er flere parametre, som dommerne skal leve op til for overhovedet at kunne deltage ved EM.
Der bliver lavet individuelle træningsprogrammer for de enkelte dommere og for de hold, de er en del af. Holdene består af en fjerdedommer, en hoveddommer, to linjedommere, to banedommere og en ekstra dommer.
Ligesom spillerne er man også nødt til at individualisere den fysiske træning.
UEFA kan konstatere, at man med den videnskabelige tilgang til projektet har øget dommernes fysiske form og fået deres fedtprocent ned på trods af, at dommerne bliver ældre for hvert eneste år, hvilket gør det sværere at holde formen.
De resultater viser, at måden, dommerne arbejder på, er lige så professionel som de spillere, der er de mest interessante aktører under dette EM.
Dommerne løber 13 kilometer under en kamp. Med det høj-intense niveau, der er ved EM, er det ikke nok bare at kunne løbe mange meter. Man skal også kunne gøre det høj-intensivt.
UEFA har desuden kunnet konstatere en fremgang på 41 procent på yoyo-testen over de seneste fire år. Samtidig har man kunnet se, at den gennemsnitlige fedtprocent er gået ned fra 16,7 til 13,5 procent. Det er nogle interessante måder at anskue dommerlivet på, for det er ikke noget, vi normalt beskæftiger os med i fodboldens verden.
Man forsøger hele tiden at forberede dommerne på højere krav, fordi spillet netop stiller højere krav.
På den mentale del har man også ansat eksperter til at hjælpe dommerne med, hvordan man agerer under pres, og hvordan man kommunikerer mest hensigtsmæssigt, så man får afviklet kampene på god vis.
Samtidig har UEFA ansat fire fodboldanalytikere, der kan give dommerne ekspertbistand. Hver eneste deltagerland er blevet analyseret, og det har dommerne kunnet bruge i forberedelsen. De har fået statistikker om holdenes spillestil og de individuelle spillere samt deres personligheder som fodboldspillere.
Fra kamp til kamp råder de over analytikerne, der kan give dem informationer og unik baggrundsviden på præcis de hold, de skal dømme. Eksempelvis hvilken type kamp de kan forvente taktisk.
Desuden bliver de evalueret på alt fra deres fysiske præstation til deres ageren på banen. På den måde ser vi en professionalisme, jeg ikke vidste fandt sted i denne form.
Diskussionen om dårlige dommerpræstationer og kendelser, der har afgjort kampene, har været minimal under dette EM. Og det, tror jeg, er på grund af, at man ikke har tilladt at overlade noget til tilfældighederne.
Det, vi har set under dette EM, er en meget god indikation af, at dommerne er et produkt af deres forberedelse. Vi har set et meget, meget højt niveau.
Vi har set, at linjedommerne har haft meget få kendelser, man kunne diskutere, når det kommer til offside, som er en af de sværeste regler at opretholde.
Vi har set dommere med et stort overskud, som kommer af deres forberedelse. De kan vise overskud, fordi de agerer på viden og ikke på følelser.
Vi har set nogle meget myndige dommerpræstationer, hvor man har givet spillerne mulighed for at udtrykke frustration, uden at de har fået et gult kort stukket i hovedet. Der har været højt til loftet.
De mange tiltag er en spændende udvikling, som jeg håber, vi med tiden kan se i de respektive ligaer rundt omkring i Europa og i særdeleshed i Danmark, hvor jeg synes, vi er lidt bagefter i forhold til at give dommerne de optimale rammer.
Jeg føler mig overbevist om, at de danske dommere har set og fulgt udviklingen, og jeg ved, vi har danske dommere, som dømmer turneringer under UEFA, som jeg håber lader sig inspirere.
Noget af det, jeg håber, de tager med sig ind i Superligaen, er den fingerspidsfornemmelse og ro, dommerne udviser i alle faser samt den meget kontinuerlige linje, der er lagt.
Jeg håber, vi kan trække en pendant til dansk fodbold og kigge på, hvordan vi kan ændre det negative fokus, der ofte er på dommerne og i stedet have mere fokus på udviklingen af dem. Så vi i fællesskab giver dommerne muligheden, for at de kan forberede sig optimalt, så de også kan levere præstationer på højt niveau.
Det er ikke altid kun dommernes skyld, at vi ikke ser det højeste niveau i Superligaen. Det er også et udtryk for de rammer, som dommerne har at arbejde under.
En anden udvikling, jeg med spænding vil følge, når det kommer til hjælpemidler til dommerne, opdagede jeg på min sommerferie. Her læste jeg et interessant interview i det tyske fodboldmagasin Kicker med Lukas Brud fra den øverste regelmyndighed i fodbold IFAB (International Football Association Board, red.)
Han mener, at vi i begyndelsen af 2017 vil se de første prøver på videoafgørelser under fodboldkampe. Det er en interessant udmelding, fordi fodboldverdenen igen viser en villighed til forandring.
Jeg tilhører en af de trænere, der synes, at anvendelsen af video på afgørende situationer kan løfte spillet og ikke mindst sørge for, at tilfældighederne ikke har så stor indfyldelse på spillet.
Jeg ved godt, at mange siger, at det er en del af spillet, at det er en del af charmen. Men på allerøverste niveau i det spil, vi alle elsker, kan konsekvenserne være så store, at jeg helt klart bifalder, hvis det bliver en udvikling, vi ser de næste år.
Det bliver i hvert fald noget, jeg med stor interesse vil følge.
