KOMMENTAR

Manager Dorte Riis har til BT udtalt, at hun satser på, at Kevin Magnussen sidder i den ene McLaren-Honda, når Formel 1-sæsonen 2016 begynder. Hun siger også, at så længe denne Plan A er realistisk, er der ikke nogen Plan B. Det er en plan, der er uhyre loyal over for McLaren. Måske også FOR loyal.

For det første blev ’Ingen Plan B’-strategien også forsøgt op til denne sæson – uden succes. I hvert fald endte Magnussen på McLarens reservebænk (selvom han som bekendt indledte sin Formel 1-karriere med en sensationel andenplads, og kørte lige op med erfarne Jenson Button i debutsæsonen).

For det andet synes jeg, at det er meget tidligt at komme med en udmelding af den kaliber. Med udmeldingen har Riis og co. i en vis grad malet sig op i et hjørne: McLaren-ledelsen ved nu, at den kan lade Magnussen ’hænge’ lige så længe, de har lyst til – hans manager forhandler efter eget udsagn ikke til andre sider. Sagt på en anden måde: Kontrakt-forhandlinger i Formel 1 er ofte et pokerspil, hvor man ikke skal afsløre sine kort for tidligt.

For det tredje er det en strategi, der er diametralt modsat den måde, andre og mere erfarne Formel 1-managere arbejder på. Valtteri Bottas’ manager har for eksempel i disse uger travlt med at gøre sin klient 2016-lækker over for en række team. Og det var ingen tilfældighed, at Fernando Alonsos manager i fuld offentlighed sidste sommer opsøgte Red Bull-ledelsen, mens han samtidig forhandlede 2016-kontrakt med både McLaren og Ferrari. Det handler om at gøre sin ’vare’ så eftertragtet som muligt.

Kevin Magnussen er et kæmpe talent – og det ved McLaren-ledelsen bedre end alle andre. Hvis den alligevel (på grund af sponsor-hensyn, Hondas ønske om erfaring, intern splid i bestyrelsen etc.) bestemmer sig for at fortsætte med Alonso og Button, kan man have en interesse i, at konkurrenterne ikke får fat i danskeren. Med sine udtalelser om den manglende Plan B har Dorte Riis givet McLaren optimale betingelser for at kontrollere Kevin Magnussens fremtid.

Lyder det for kynisk?

Formel 1 ER kynisk. Der er for eksempel dem i paddocken, der stadig er overbevist om, at McLaren for lidt over 20 år siden ikke for alvor var interesserede i at give Kevin Magnussens far, Jan Magnussen, en reel chance, da man hyrede ham som test- og reservekører i 1994. Teamet havde på det tidspunkt allerede en ung, fremtidssikker kører i Mika Häkkinen (der blev i teamet i ni år), og året efter hyrede man David Coulthard (også McLaren-kører i ni år). At man alligevel skrev kontrakt med Jan Magnussen – almindeligt anderkendt som midt-1990ernes største talent i international motorsport – handlede ifølge paddock-kynikere allermest om, at ingen andre topteam skulle sikre sig danskeren.

Jeg siger ikke, at McLaren-ledelsen har samme skumle dagsorden med Kevin Magnussen. Men jeg er bange for, at hans management med sine udtalelser har svækket sin egen forhandlingsposition.