KOMMENTAR
Morten Olsen hader at tabe, men for en gangs skyld tror jeg, det er en meget tilfreds landstræner, der i dag vender næsen hjem mod Belgien.
Sjældent har der været så stort fokus på hans egen person, og aldrig har hans job eller handlerum været sat så meget på spil af hans egne chefer som denne gang, men trods modgangen og trænerteamets tydelige irritation over emnet er hans landshold kommet tættere på EM-slutrunden 2016, end det var, inden det mødtes sidste mandag.
Det må være en ekstrem tilfredsstillelse for Morten Olsen, der kan gå på vinterferie velvidende, at der skal gå meget galt, hvis ikke Danmark skal kvalificere sig til EM, sådan som både han og alle vi danske fodboldfans håber på.
Nederlaget i Bukarest hører til den slags, jeg har svært ved at hidse mig op over, efter alle de halvfrivillige afbud, debuter og udskiftninger der førte til det, men det opsummerer dog meget godt fornemmelsen af endnu et lunkent landskampår, der sjovt nok efterlader os i en ekstremt favorabelt position i kvalifikationsturneringen og helt tæt på EM.
Efter ni kampe i 2014 står Danmark tilbage med blot tre sejre, to uafgjorte og fire nederlag. Det er ikke ret imponerende, omend man skal huske, at to af de tre sejre er kommet i kvalifikationskampene, hvilket har været med til at bringe os så tæt på EM, som vi med lidt hjælp fra en drone og en skrivebordsafgørelse rent faktisk er.
Ved indgangen af efteråret sad jeg med fornemmelsen af, at vi var gået i gang med et nyt 2011. Dengang for tre år siden faldt alt i hak for det danske landshold, der efter VM 2010 og et mindre generationsskifte pludselig så ud til igen at have fundet spilleglæden og idérigdommen. Stemningen var god i landsholdslejren, efter at flere spillere havde fundet fast spilletid i nye klubber, og resultaterne fulgte med. Lidt den samme fornemmelse havde jeg for et par måneder siden trods nederlaget i træningskampen til Tyrkiet i Odense (1-2), for lige som i forårets træningskampe mod Ungarn (2-2) og Sverige (1-0), havde jeg set gode takter, mens holdet var i noget nær stærkeste opstilling, og igen havde flere spillere ved indgangen til september fået nye klubber og ny energi.
Så fulgte alligevel de lidet imponerende kval-kampe mod Armenien (2-1), Albanien (1-1) og Portugal (0-1), inden den flotte 3-1 sejr i Serbien heldigvis stjal showet.
Kvalitetsmæssigt nåede vi ikke højderne fra 2011. Men stillingen ser forrygende ud fra toppen af gruppen.
