KOMMENTAR
Christian Eriksen er årets fodboldspiller 2015. Det har han nu papir på. Men var fynboen nu også den danske fodboldspiller, der leverede bedst i det år, vi for godt en uge siden vinkede farvel til? Det synes jeg ikke. Men det er Eriksen, som spillerne i Danmarksturneringen og de danske udlandsprofessionelle har peget på.
Christian Eriksen vandt prisen for tredje år i træk. Om der dermed er tale om vanetænkning, ved jeg ikke. Jeg kan bare konstatere, at både Simon Kjær og i særdeleshed Kasper Schmeichel i min bog præsterede på et højere niveau end Eriksen, når vi ser på 2015 som helhed.
Sæsonen 2014/15 var god for Christian Eriksen i Tottenham. Ingen tvivl om det. Men for at finde hans bedste præstationer skal vi tilbage til efteråret 2014. Hans forår var lidt mindre imponerende, og netop nu kan der ikke udstedes garanti for hans startplads på det stærkt præsterende London-hold, efter en halvsæson hvor dirigentstokken i Tottenhams offensiv har skiftet hænder – væk fra de danske. 2015 har været et fint år for Eriksen på klubholdet, men noget decideret jubelår har der altså ikke været tale om.
Det var klubholdet. På landsholdet er de fleste vist enige om, at Eriksen har haft et problematisk 2015. Han leverede flere skuffende indsatser, og da det virkelig snerpede til i efteråret og i play off-kampene mod Sverige, var Danmarks mest talentfulde fodboldspiller nærmest usynlig. Her burde Eriksen i min optik have mistet chancen for igen at blive årets fodboldspiller. Men sådan skulle det ikke gå.
Men lige et øjeblik. Sagde jeg nu, at Christian Eriksen er landets mest talentfulde fodboldspiller? Ja, det gjorde jeg. Han er den spiller med det samlet set højeste sportslige niveau, synes jeg. Men det er ikke ensbetydende med, at han skal vinde titlen, når andre præsterer bedre end ham. Sker det, kommer vi ind i den uheldige vanetænkning, jeg nævnte tidligere.
Jeg mener som sagt, at både Simon Kjær og Kasper Schmeichel i 2015 var bedre spillende end Christian Eriksen. Begge har spillet godt på klubholdene Lille/Fenerbahce og Leicester, som de har hjulpet til flotte topplaceringer. Kontinuerlig verdensklasse når vi naturligvis ikke op i, men de har været godt kørende i deres klubber. Lige så godt som Eriksen. Mindst.
Men dér, hvor de to defensive spillere distancerer den offensive kreatør, er på landsholdet. Her har både Simon Kjær og Kasper Schmeichel begge leveret langt bedre og mere stabile præstationer. Lad mig bare nævne Kjærs præstation i Portugal i oktober, hvor han ene og alene tog brodden af Cristiano Ronaldo - eller Schmeichels i det første play off-opgør i Stockholm i november. Jeg var på stadion begge steder, og de to præstationer havde høj, høj klasse.
Nu gør én svale som bekendt ingen sommer, men både Simon Kjær og Kasper Schmeichel var i 2015 afgørende spillere for det danske landshold. Og de var det flere gange. Det var Christian Eriksen ikke.
Det har uden tvivl betydning for årets kåring, at Christian Eriksen er offensivspiller, mens de to andre ’blot’ skal forsvare. Det offensive spil er det, der afgør fodboldkampe, og trækker os med som tilskuere og seere. Det er her det bliver rigtig svært, og der kan derfor være ræson i, at offensive præstationer hyldes mere end de defensive. Det offensive trækker flere stemmer end det defensive. Det har fvi set et utal af gange. Men der må naturligvis være grænser.
Kunne jeg bestemme, havde årets fodboldspiller 2015 derfor heddet Kasper Schmeichel. Et mulehår foran Simon Kjær – men med god afstand til Christian Eriksen.
