KOMMENTAR

En af velsignelserne ved den moderne teknologi er, at vidensdeling er demokratiseret.

I dag står det os frit for selv at søge information via internettets labyrint af muligheder. Vi kan selv vælge og verificere, finde dokumentation og danne grundlag for at have en kvalificeret mening.

Det er de gode nyheder. De dårlige er, at forkvaklet information og løsagtige konspirationsteorier aldrig har haft bedre vækstvilkår. I informationsstrømmens virvar er der alle muligheder for at lade sig rive med af tåbelige teser og spekulationer, der savner hold i virkeligheden.

Tag nu den seneste fra cykelsporten, der handler om et skjult motor i cyklerne. At det er et fænomen, som skal tages alvorligt, vidner Den Internationale Cykle Unions (UCI) kontroller både før og efter etaperne i det netop overståede Giro d'Italia om. Uden resultat.

Den franske sportsavis L'Equipe så sig alligevel ikke for gode til også at sende en halvkvædet anklage afsted mod Alberto Contador for at have haft en Georg Gearløs-konstruktion siddende skjult i sit kranksæt. Uden i øvrigt at have andet end den rene mavefornemmelse at bakke påstanden op med. Sådan fungerer moderne journalisme, når den er værst, og det er en tragedie for enhver civilisation, som ellers gerne vil kalde sig oplyst.

At det kan lade sig gøre at montere en virksom elmotor i en racercykel er også dokumenteret allerede for en håndfuld år siden, da den italienske journalist Davide Cassani benyttede lejligheden til at sende mistanken videre mod en yderst velkørende Fabian Cancellara efter en forårsklassiker.

Og at det vil være dumt at afvise blankt i en sport, hvor atleterne har fiflet med alt fra hestemedicin til nedfrosset blod i strategisk placerede fryseskabe, er også indlysende.

Det er bare ikke ensbetydende med, at motor i cyklerne rent faktisk finder sted.

Muligheden er der. Javel. Akkurat som det også er en mulighed, at Gareth Bale med sin eksplosivt voksende muskelmasse er blevet gendopet efter sit skifte til Real Madrid. Eller at Lionel Messi via barndommens lægeordinerede væksthormon er i stand til at drible med en overnaturlig lethed uden at miste et gram i Barcelonas massivt krævende genpres.

Cykelsporten er belastet af sin fortid. Og jeg anerkender, at selv Brian Holm eller den tidligere Tour-vinder Greg Lemond ikke vil holde hånden over flammen for, at »motordoping« er det rene fata morgana. Men hverken Holm, Lemond eller andre har set et eneste eksempel på det.

Hverken i eller udenfor citat kan man finde ryttere, der tror på det. Hvilket jeg opfatter som et udpræget sundhedstegn i forhold til el-motor-spørgsmålet.

Det er betydeligt nemmere at finde folk i feltet, som i hvert fald uden for en mikrofons rækkevidde, kan spekulere i kométagtigt fremtromlende konkurrenter, der med medicinsk hjælp (doping) kører som motorcykler.

I øvrigt er det pusigt at konstatere, hvordan L'Equipe bruger energi på konstruktionen af Alberto Contadors cykel. Set i lyset af, at den spanske enmandshær var oppe imod et doping-skandaliseret Astana-mandskab, der i Giro d'Italia vandt fem etaper, havde to mand (Aru og Landa, red.) på podiet og ikke færre end fem ryttere i top 25. Med eller uden motor...