Fodboldklubben Brøndby IF havde engang en aktiestruktur, der beskyttede klubben mod overtagelse. Det var mildest talt en aktiestruktur, der skabte debat.
Det kunne nemlig ikke lade sig gøre at sende Brøndby IF i hænderne på ny kapital, for alt var pakket sammen i A- og B-aktier, og man vidste, at man i sidste ende altid ville have beslutningskraften hos amatørgrundlaget. Altså amatører, frivillige og passionerede klubmennesker.
Nogen mente for år tilbage, den aktiestruktur var gammeldags og håbløs i en moderne fodboldverden. Hvem gad investere i en klub, der aldrig ville tilbyde indflydelse?
Andre gav udtryk for, at det kun var herligt, som aktiestrukturen beskyttede mod kapitalens legesyge. I Brøndby kunne man altså ikke risikere, at en pengemand fra udlandet satsede alt på en enkelt Champions League-deltagelse og pakkede det hele sammen, hvis det skulle kikse - med al den konkursfare sådanne satsninger normalt afstedkommer. Portsmouth kunne med andre ord ikke ske i Brøndby.
Den berømte aktiestruktur i Brøndby IF faldt til sidst, og forretningsmanden Aldo Petersen samlede en masse kapital til at genrejse fodboldimperiet på den københavnske vestegn. Siden har vi måske set præcist, hvad det kan betyde, når klubben har solgt al bestemmelse til den rigeste, der har lyst til at købe.
Med storaktionæren Jan Bech Andersens kapital har Brøndby rejst et fodboldhold, der pludselig er med i den bedste halvdel af Superligaen. Det hele løftede sig med Hradecky, Kahlenberg, Nørgaard, Szymanowski og Boulahrouz med flere.
Og nu er det hele sådan set splintret igen. Jan Bech Andersen har ganske rimeligt valgt at beskytte sin investering ved at sætte det hold, han stoler på. Og ud ryger ganske dramatisk efter bare 11 måneder Aldo Petersen, som er blevet vejet og fundet for let til den nye bestyrelse.
Hvordan arter fremtiden sig nu for Aldo Petersens mange opfindelser? Som kommunikations- og marketingsdirektøren Anders Bay? Som sportschefen Per Rud? Som cheftræner Thomas Frank? Det er ikke givet, at der sker noget som helst. Men usikkerheden larmer da.
Og hvem synes, at Brøndby har brug for larm, mens man på fjerde år leder efter en hovedsponsor, og mens klubben hopper rundt i den politiske ballade, der rejste sig, da Brøndby IF forlod Superligaens fælles arbejde for en ny tv-aftale?
Denne stormfulde udvikling, som udelukkende kan udvikles eller tæmmes i hænderne på storaktionæren Jan Bech Andersen - én enkelt mand, ingen rigtigt kender - er præcist, hvad Brøndby IFs grundlæggere frygtede, da de engang byggede den berømte aktiestruktur.
Den gode nyhed?
Ja, det kunne være, at Jan Bech Andersen ikke er legesyg. Men at han oveni beskyttelsen af sin investering har de rette idéer for Brøndby. Jeg mailede med ham, efter jeg havde skrevet stærkt kritiske klummer om Brøndbys ageren i byggeriet af en ny tv-aftale.
Vi mailede efter aftale helt uden for citat, men jeg fik lov at gengive følgende, da jeg gav udtryk for, at det egentlig var en sætning, jeg endnu ikke havde hørt, og som mange mennesker nok gerne ville læse:
'Som den største aktionær med en andel på 27 procent kan jeg forsikre dig om, at dette er et langsigtet projektet. Ikke noget med hurtige gevinster. Jeg kigger 12 år frem. Ikke bare 12 måneder,' skrev han til mig.
Jeg måtte gerne dele den forsikring. Nu er den ude.
Videre til Aldo Petersen, som reddede Brøndby. Det er et faktum. Han samlede al den kapital, der katapulterede Brøndby fri af tarveligheden. Men tænk, han fik ikke engang et år i formandsstolen.
Vi forholder os nu til en officiel forklaring, der går på, at Aldo Petersen er bedre til udvikling end til drift. Men beslutningen kommer åbenlyst som en overraskelse for den afgående formand, så det ville være hysterisk naivt at antage, at hele sandheden dermed er præsenteret.
Aldo Petersen var upopulær hos amatørerne i Brøndby. Det ved vi. Det handlede om noget så banalt som attitude. Han var stærkt upopulær i andre klubber i Danmark, ikke mindst efter han forsøgte at sprænge fællesskabet foran en ny tv-aftale. Det handlede også om attitude.
Han stod i spidsen for en bekymrende økonomisk kurs, som stadig ikke er understøttet af en ny hovedsponsor.
Der er altså helt afgjort gevinster hentet ved at takke Aldo Petersen for indsatsen og bede ham forlade klubben.
Man kunne få den tanke, at Jan Bech Andersen også har set de gevinster.
Der vil i hvert fald være begejstring i dele af klubbens indre liv, hvor man vil sprede glæde over, at klubmanden Sten Lerche formentlig får plads også i den nye bestyrelse, og hvor Per Bjerregaard i øvrigt igen er begyndt at vandre lidt rundt.
Der vil også være stor begejstring i andre klubber i Danmark og dermed i det politiske liv, hvor Brøndby snart bliver stærkt afhængige af at få lov til at komme tilbage til den fælles tv-aftale. Ja, for Brøndbys forsøg på selv at finde et eller andet i tv-markedet er totalt kuldsejlet. Hvis det nogensinde reelt eksisterede.
DBUs tidligere generalsekretær Jim Stjerne Hansen er indstillet til den ny bestyrelse, og mange iagttagere ser det naturligvis som Jan Bech Andersens lille genistreg i en bestræbelse på at få Brøndby positioneret i det politiske spil i dansk fodbold.
Så man igen kan genvinde poster og indflydelse i DBU og en plads i en ny, fælles tv-aftale.
Men Jim Stjerne Hansen skaber altså ikke meget respekt i dansk fodbold lige nu, så Brøndbys storaktionær gætter forkert, hvis han tror, at den tidligere generalsekretær kan løse den politiske opgave.
Baggrunden er den, at Politiken i en periode har skrevet om en millionpension til DBUs tidligere formand Allan Hansen.
En stinker for DBU, som netop har præsenteret et minusregnskab, men der var ingen hjælp fra Jim Stjerne Hansen, da han blev interviewet af Politiken om sagen.
'Jeg advarede forretningsudvalget mod at tage beslutning om formandens pension - endda med tilbagevirkende kraft - uden specifikt at involvere repræsentantskabet,' sagde Jim Stjerne Hansen, og mine kilder fortæller mig, at der står røg ud af ørerne mange steder i DBU-toppen.
Der er ikke meget respekt for, at Jim Stjerne Hansen bare vaskede hænderne. Og det er helt åbenlyst for mange, at Stjerne Hansens udmelding betød, at kulturminister Marianne Jelved pludselig kom på banen og dermed tvang DBUs nye formand Jesper Møller i medierne fredag formiddag med en markant beklagelse.
Jim Stjerne Hansens bidrag til Brøndby IF bliver altså næppe politiske sejre. Hvis man tror, at personfnidder ikke betyder noget i dansk fodbold, gælder det om at komme hurtigt ud igen.
Man må altså nøjes med den indsigt om fodboldforretning, han tager med sig fra DBU, hvor han sad fra 1988 til for ganske nylig. Det er vel også noget værd.
Når jeg de seneste 24 timer har spurgt i fodboldmiljøet til Brøndbys kommende bestyrelsessammensætning, er respekten dog absolut størst for Jesper Møller fra Toms Gruppen.
Det bliver kaldt en åbenlys forstærkning af Brøndbys forretningsmæssige forudsætninger.
Flemming Fjeldgaard er sportsredaktør på Berlingske. Du kan også følge ham på twitter.com/ffjeldgaard
