KOMMENTAR
Milde madonna. Sikke en Giro d’Italia, der i dag bliver sat punktum for, når feltet rammer Milano, og Alberto Contador kan kalde sig vinder. Helt som forventet for 22 dage siden, da den italienske øjenfryd af et etapeløb gik i gang.
Vi har fået drama og kontrovers for alle skillingerne undervejs. Styrt, en kontroversiel tidsstraf til forhåndsfavorit Richie Porte og et Astana-kollektiv, der har været væbnet til tænderne i et forsøg på at få Alberto Contador sat til vægs. Og som er gået til grænsen for at få bragt den 32-årige spanier og et halvskidt kørende Tinkoff-Saxo-mandskab i ubalance.
Det har været en dans med ulve for Alberto Contador, der har forsvaret sig med en blanding af kløgt og kynisme for at holde konkurrenterne stangen. Det er kendetegnende for forløbet af den vidunderligt gakkede Giro, at regnestykket torsdag så fænomenalt ud med et forspring på seks minutter til nærmeste mand i klassementet for Tinkoff-Saxo-kaptajnen, men at det skrumpede faretruende til to minutter og en sjat.
Der er ingen tvivl om, at Alberto Contador har fået lov at arbejde stenhårdt for sin lyserøde førerklud, ofte isoleret eller i numerisk undertal. Han har måttet vise samtlige sider af sin karakter fra det krigeriske til det kalkulerende, selv om det byder hans impulsive natur imod. Og han har skullet disponere løbet med det sigte, at der også venter et Tour de France forude.
Det sidste er en vigtig faktor i ligningen. Som den første siden Marco Pantani i 1998 går Contador efter den umulige drøm, det er at vinde sæsonens to store etapeløb. Og det turde være sikkert, at Contador ikke kan være medicinsk præpareret på niveau med den afdøde legende i 1990ernes resultatforvanskede orgie i doping og Frankenstein-forvandlede æsler.
Efter 17. etape i Giro d’Italia var Contador allerede begyndt at skue fremad mod nye udfordringer. Og han indrømmede over for den engelske journalist Matt Rendell, at han var blevet sat under et hårdere fysisk tryk end forventet.
»Alle etaper, selv formodede transport-etaper som den i dag (onsdag, red.) har været mere krævende, end jeg bryder mig om. Etapesejre har været sekundære, mest fordi jeg har et andet løb om fem uger, der er lige så hårdt eller hårdere end det her, og alle udladninger har en pris,« indrømmer Contador.
Tydeligere kan det egentlig ikke siges. Og det er også en del af forklaringen på, at Contador ikke har gravet ultimativt dybt og kørt med samme sitrende ærgerrighed efter at sikre sig en etapesejr.
En anden og mere indlysende udlægning af forløbet er, at Astana-klanen er kommet med bål og brand og ballade over alle fronter. Ikke bare for at få Fabio Aru og Mikel Landa på podiet og ellers snuppe de i alt fem etapesejre, det er blevet til. Nej, også Astana har en grandiøs plan om et titelforsvar af Vincenzo Nibalis sejr i årets Tour de France. Derfor har holdets Giro-trup også kørt, som om Contador skulle stækkes og intimideres i en grad, så han står med flade batterier i Utrecht til starten på Tour de France 4. juli.
Vi får se. Hvis nogen kan klare den udfordring, er det årtusindets største etapeløbsnavn. Var nogen i tvivl om navnet? Alberto Contador.
