KOMMENTAR
Med torsdagens afgørelse i sagen mod Mathias Zanka og Nicolai Jørgensen blev det klokkeklart, at der er brug for en ændring af måden, Fodboldens Disciplinærinstans fungerer og er sammensat på. I dens nuværende form er det helt enkelt ved at miste sin troværdighed.
Tilliden til, at den tager alle de rigtige sager op, har længe været vigende, fordi det ikke er sikret, at alle kampe overvåges nogenlunde ligeligt. Det betyder, at sandsynligheden for, at en sag bliver taget op, hvis den har været massivt dækket i medierne, er væsentligt større, end hvis den kun bliver dækket lidt eller slet ikke. Det er naturligvis ikke retfærdigt.
Men med dagens afgørelse i sagen om Mathias Zanka og Nicolai Jørgensen mener jeg, at der er grund til også at se på instansens bemyndigelse og ekspertise.
Når DBUs disciplinærinstans vælger ikke at straffe Nicolaj Jørgensen, er det, fordi voldsomheden i episoden ikke er stor nok til, at det er et spørgsmål for den – selvom landets højeste dommerekspertise, Elitedommerudvalget, i et brev til sine dommere beskriver det som et ’klinkende klart rødt kort.’ Det er jo rigtigt, at Nicolai Jørgensen ikke rammer Kasper Fisker, men det er ikke logisk, at en episode, der i fodboldloven sidestilles med slag og spark, ikke er alvorligt nok til i disciplinærinstansen at blive bedømt på samme måde som... et slag eller et spark.
Det er i mange tilfælde en god regel, at Disciplinærinstansen ikke tager stilling til episoder, kampens dommer allerede har vurderet. Det giver mening, fordi det giver dommerne autoritet, og fordi der kan være sagt eller sket ting på banen, Disciplinærinstansen ikke har kunnet se eller høre på tv. Men det er absurd, når reglen bliver absolut. Som når nu Mathias Zanka Jørgensen går fri, selvom dommerstandens højeste ekspertise efterfølgende i forbindelse med selvsamme episode rundsender et brev til samtlige elitedommere og understreger, at der her burde være uddelt et rødt kort, og at fejlskønnet er en såkaldt B/W-fejl (en black/white-fejl), hvilket kan oversættes til en åbenlyst kampafgørende fejl. I andre lande er det ikke en selvfølgelighed, at allerede vurderede sager ikke kan tages op. Skal det være det her, når den første vurdering var forkert?
Sagerne om Jørgensen og Zanka fra FCK er naturligvis blevet særligt interessante, fordi Daniel Agger fra Brøndby i forrige uge blev idømt karantæne. Jeg er ligeglad med, hvilke klubber, de er fra, men sagerne har rejst en vigtig debat om, hvad der skal straffes, og hvordan hvilke sager bliver bedømt. Det er en god anledning til at få det hele struktureret anderledes, for nødvendigheden er efterhånden dokumenteret.
