Det er en stor kompliment, skal jeg skynde mig at sige. FC Midtjyllands cheftræner sætter farver og stemning på i hvert fald min oplevelse af Superligaen.

Jeg er vild med hans passion for arbejdet, og jeg har stor respekt for hans nogle gange helt æresyge forsvar af de mennesker, han arbejder med og holder af.

Riddersholm og jeg har tidligere diskuteret den tidligere FCM’er Simon Kjærs kvaliteter. Jeg føler, jeg bliver ved med at vinde den diskussion, næsten hver gang landsholdet spiller. Men Riddersholm beskytter Simon Kjær, som var det hans egen knægt. Jeg synes, det fortæller en masse positivt om træneren.

Vi er stærkt uenige om andre ting også. Jeg har mange gange i klummer om FCM skrevet om et setup, som med den perfekte sæson kan ramme et dansk mesterskab. Jeg har derfor spurgt, om Riddersholm får nok ud af et hold, som efter mine bedste begreber har haft usædvanligt meget talent de seneste sæsoner.

Jeg skrev blandt andet før forrige sæson, at det var grinagtigt underspillet, når Riddersholm allerede inden sæsonstarten nægtede at anerkende, at holdet kunne være i spil til medaljer.

"Jeg føler mig ramt på min faglige stolthed og min professionalisme, når jeg bliver angrebet på den måde. Hvis der er noget, jeg altid gør, så er det at melde offensivt ud. Uanset hvem vi møder, så er jeg aldrig en fedtspiller," sagde Riddersholm dengang som svar - og understregede, at han "stiller sindssygt store krav" til sine omgivelser. Det var et mageløst selvforsvar, og nu vil jeg selvfølgelig drille ham igen.

Det er, skal jeg først skrive, kun sket to gange tidligere i Superligaens historie, at en klub har vundet de første fem kampe i en sæson, og begge gange er klubben senere blevet dansk mester.

"Jeg synes ikke, vi kan tillade os at sigte særligt højt. Hvis bare vi får to skader frem mod næste kamp, så er vi meget sårbare," lød hovedbudskabet fra Riddersholm ikke desto mindre, efter FCM havde vundet den femte i træk. I kan ikke tillade jer ... hvad sagde du?!

Jeg har set badeforhæng med mere offensiv attitude. FCM er selvfølgelig ikke skrigende mesterskabsfavorit, fordi holdet har vundet fem i træk. Klubben kan sagtens ende uden for medaljerne i maj 2014. Men Riddersholm har dygtigt bygget et fysisk stærkt, hurtigt og innovativt fodboldhold, som kan håndtere en fodboldkamp på mange forskellige måder afhængig af modstanderens humør.

Holdet spiller om muligt endnu mere direkte nu. Det kalder på respekt for spillernes og især trænerens arbejde. Hvorfor ikke fejre den bedrift med en lidt mere festlig selvforståelse? Jeg har hørt rygter om, at sådan noget kan smitte omgivelserne. Hvis den paranoide stil virker, så fortsætter I bare resten af sæsonen med at gå rundt langs panelerne. Men kunne man så forestille sig, gode Glen Riddersholm, at du ikke bliver fornærmet denne gang, når jeg siger, at det er endnu en omgang fedtspil, og at det er fedtspillet, du foretrækker som træner.

Den slags har før givet dansk mesterskab til en jysk klub, så hvorfor ikke? ( AaB turde ikke tale om guld, før Lynge Jakobsen selv havde sat ild til konfetti-kanonen en sommeraften i 2008 )

Jeg har selv tvivlet på, om denne overdrevne ydmyghed og forsigtighed i de offentlige udmeldinger skaber vinderkultur sådan over tid og gennem generationer. Jeg synes, det skaber et rum for undskyldninger. Men det ved Glen Riddersholm vel mere om, end jeg. Det er ham, der har al succesen nu.

Og jeg er vild med det!