KOMMENTAR

Det er på sin plads at levere et stort og inderligt "Tak", inden vi går videre.

Tak, Tom Kristensen. For en karriere, der er så fornem, så respektaftvingende og imponerende. Og som nu, i en alder af 47 år, er slut.

Tom Kristensen står allerede som en af dansk idræts helt store personligheder og det vil han også gøre fremover. Han er og bliver en legende. Ni Le Mans-sejre, en rekord, der muligvis aldrig bliver slået, er de håndgribelige beviser på, at vi her taler om en mand, der har opnået det største. Og så lever man med, at Tom Kristensen aldrig fik muligheden i Formel 1, hvilket er et større afsavn for den del af motorsporten end for manden selv.

For Tom Kristensen har formået at blive en dansk nationalhelt. Et ikon. Han er manden, der eminent har styret fortællingen om sig selv. Om en ydmyg mand, der altid takker holdet, før han modtager den personlige ros. Om en mand, der stadig har sin base i fødebyen Hobro, og som dermed illustrerer den jordbundne sportsstjerne, som med høflighed og smil har transcenderet sin sport. Han er langt større end sportsvogne og VM-serier. Han har sin naturlige plads på danskernes heltehylde.

Ellers så man jo heller ikke en folkevandring mod det franske, når Le Mans afvikles. 30.000 danskere i telte rundt om den 13 km lange bane er en tydelig kærlighedserklæring. Han er en mand, man som sportsinteresseret ønsker det bedste, fordi han er den bedste til sin metier - og fordi han er grundlæggende sympatisk.

Som vinder af BT Guld tre gange, senest sidste år, er han også bredt anerkendt af kolleger på tværs af alle sportsgrene, som en helt særlig vindertype. I øvrigt en pris, som han værdsætter højt, netop fordi dette hus' anerkendelse bygger på elitens valg.

Jeg har altid kendt Tom Kristensen som en ekstremt venlig, men også påpasselig, mand. Og med påpasselig kunne jeg også sige professionel. Han er bevidst om, hvad han vil sige, og han tænker over, hvad konsekvenserne kan være. Men han er også ærlig. Tårerne, der pressede sig på, efter sejren i Le Mans sidste år, hvor landsmanden og kollegaen Allan Simonsen så tragisk mistede livet, fortalte alt om hvilket pres han var under. Og dermed også hvor mentalt stærk en mand han er. Han leverede det ypperste, selv om han var dybt, dybt påvirket af tragedien.

Tom Kristensens status som ikon er såre velfortjent. Og herfra skal lyde endnu et tak for smukke oplevelser og store sejre.