KOMMENTAR
For nylig kunne man læse Fabian Cancellara tale sig selv op inden nogle af forårets betydende storløb.
Den 31-årige schweizer, i min optik en af sin generations allerstørste profiler, var på en blanding af psykologisk selvafstivning og nøgtern rekognoscering af cykelsportens foranderlige landskab.
- Der er en ny generation på vej. De er her allerede. Men det er også en inspiration for mig, jeg er ikke parat til at blive sparket i r**en af de unge ryttere, lød det fra manden med gladiatortilnavnet ’Spartacus’.
Cancellaras ærgerrighed og selvbevidste statur må være klar for enhver, der har set det skræmmende wattmonster gebærde sig. Cancellara bruger sin plads i hierarkiet til at spy respekt omkring sin person. Han er en chef på samme bredskuldrede facon som Vincent Kompany hos Manchester City eller Tom Brady i New England Patriots. Det er en erfaren vinders privilegie og med 14 sæsoner som professionel, er Cancellara en af den slags ryttere, man gør plads for, når de bevæger sig op igennem feltet. Kom ikke her...
Den forsvarende vinder af Flandern Rundt har dog ret i, at der er en vrimmel af unge ryttere på vej. Og selv en mand som Cancellara, vil en dag skulle sande, at han ikke længere har trådet til at mose modstanden til benmel.
En stribe store talenter under eller lige omkring de 25 har allerede markeret sig magtfuldt i denne sæson. I fredags vandt Peter Sagan det hårde og stærkt besatte World Tour-løb E3 Harelbeke. Søndag var det tyske John Degenkolbs tur til at slå gamle krigsheste som Thor Hushovd, Tom Boonen...og Fabian Cancellara i semi-klassikeren Gent-Wevelgem.
Okay, revanchen og tilbagebetalingen kan falde over de næste par uger, når der skal køres fabelagtige Flandern Rundt eller det sagnomspundne opslidningsløb Paris-Roubaix. Men det vil ikke længere være nogen overraskelse, hvis de etablerede navne skulle få sig en 'justering'.
Man skal være meget forsigtig med at uddrage en positiv tendens ud fra tal og iagttagelser alene. Op igennem 1990erne så man adskillige eksempler på ryttere, som i en sen alder pludselig »blomstrede«. Bjarne Riis var en af dem, selv om vi alt for godt kender forklaringen. Vi ved også, at Rolf Sørensen omvendt var meget hurtig til at sørge for alliance med den tids mest avancerede turbo-læger. Og det er en betydende forklaring på TV2-kommentatorens resultatmasse allerede tidligt i karrieren.
Så man kan altså vælge, om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt. Men der er alligevel noget forfriskende over at se dåbsattesten på mange af de navne, som stormer frem i disse år. John Degenkolb 25, Peter Sagan 24, Marcel Kittel 25, Michel Kwiatkowski 23, Nairo Quintana 24, Taylor Phinney 23, Carlos Betancur 24, Diego Ulissi 24 og Sep Vanmarkcke på 25. Man kunne sagtens forlænge listen med mange, mange flere.
Vi venter stadig på at se danske navne som Magnus Cort, Lasse Norman Hansen og Michael Valgren træde helt ind på scenen. Men talentet er der. Og en dag vil selv Fabian Cancellara mærke sparket fra de vilde unge. Uanset om han er klar eller ej. Sjovt nok.
