Det er otte år siden, René Meulensteen beskrev Brøndby som en syg patient. Den hollandske træner var kommet til klubben fra Manchester United og havde efter et lille halvt år i klubben diagnosticeret en række problemer, der burde løses, før Brøndby igen ville være at regne for en topklub. I dag kan vi se, at han havde ret, og at vejen mod helbredelse var både lang og besværlig.

Var René Meulensteen trådt ind i OB på en hvilken som helst dag i løbet af de seneste fire-fem år, og havde han brugt nogle måneder på at mærke efter, vil jeg gætte på, at han var kommet til samme konklusion som dengang i Brøndby.

Siden fyringerne af Lars Olsen og Kim Brink i september 2010 har der ikke været ro på i OB. Fem cheftrænere, et hav af direktører, sportsligt ansvarlige, assistenttrænere, målmandstrænere og spillere af skiftende kvalitet er løbet igennem Ådalen, og resultaterne er bare blevet dårligere og dårligere. Klubben ligger under nedrykningsstregen og er midt i en gennemgribende sparerunde.

Som man kan læse i BT i dag er utilfredsheden med sportsdirektør Jesper Hansens facon og hans metoder så udbredt, at spillerne på et tidspunkt bragte ham op på et spillermøde for at diskutere, hvad de dog skulle stille op.

Jesper Hansen handler naturligvis ikke på egen hånd, men udfører en spareopgave, han er blevet pålagt af bestyrelsen. Det gør han grundigt og uden så mange dikkedarer. Synes han kakao er dyrt og uhensigtsmæssigt i en fodboldklub, fjerner han det. Og vil spillerne have energidrikke, må de tage, hvad han tilbyder dem eller købe deres egne. Konfronteret med kritikken svarer han egentlig ganske godt igen, og jeg tror, der er mange læsere, der forstår ham, når han kalder spillerne ’forsmåede’ og mener, at ’de burde skamme sig’ over deres krav.

Det hjælper bare meget lidt på en i forvejen anspændt stemning. Tværtimod både forklarer og bidrager den til splittelsen mellem spillere og ledelse.

Jeg ved, der er stemmer, der mener, at Troels Bech var den forkerte sportslige leder at fjerne, da bestyresesformand Niels Thorborg fyrede ham for en måned siden. Det ved jeg ikke, om det var. Jeg ved slet ikke, om nogen burde have fyret nogen. Men jeg ved, at synspunktet bidrager til indtrykket af en klub, hvis spillere, ledere og bestyrelsesformand er langt fra hinanden og peger i alle mulige forskellige retninger i forsøget på at helbrede en patient, der i årevis har skrantet og lige nu er alvorligt syg.