Lars B. Jørgensen
Alberto Contador kan se frem til en skyttegravskrig i den sidste halvdel af Vuelta España, hvor Team Tinkoff-Saxo byder ind med et hold en klasse under konkurrenternes niveau.

Han var længe om at komme ud af busken, Alberto Contador. Men på første hviledag var der ikke nogen vej tilbage, da Team Tinkoff-Saxos spanske superstjerne lagde kortene på bordet og erklærede, at han var kommet for at vinde Vuelta España.

Et døgns tid senere var det som bøjet i neon. Contador havde erobret løbets røde førertrøje efter en 36 km lang tidskørsel, hvor han overraskende havde vundet tid på en specialist som Chris Froome og samtidig havde mistet sin formodet værste rival i Nairo Quintana, som med et kolossalt koncentrationssvigt fik fumlet sig ud i et voldsomt styrt.

Vi er nu halvvejs henne i løbet. Og selv om Vueltaen har været en tumbler af overraskende op- og nedture allerede, har vi det bedste og alle de betydende bjergetaper foran os.

Allerede nu kan man være sikker på, at Alberto Contador - yep, det er ham med det selverklærede alter ego Pistolero - kommer under massiv fjendtlig beskydning fra i hvert fald tre flanker. At skulle forsvare førertrøjen bliver en virkelig stor mundfuld på et hold, der indtil nu ikke har formået at beskytte den spanske kaptajn.

Det var forbavsende nemt at isolere Contador på søndagens etape mod Valdelinares. Og selv om Riis' galionsfifgur formåede at rage kastanjerne ud af ilden og endda vinde endnu nogle sekunder, er det langt fra sikkert at kræfterne rækker resten af vejen til Santiago de Compostela.

Den umiddelbart værste trussel kommer stadig fra Team Movistar. For nok forspildte Nairo Quintana tirsdag definitivt sin vinderchance, men den 24-årige colombianer fungerer nu både som luksusløjtnant og offensivt trumfkort for Alejandro Valverde. Hvis Team Movistar beslutter sig for at sende Quintana ud på et storstilet togt, vil det lægge maksimalt pres på Contador og hele holdet. 

Det foreløbige indtryk fra Vueltaen har været, at Chris Froome og Team Sky kollektivt virker meget harmoniske og på højt niveau. Godt hjulpet af det britiske stortalent  Peter Kennaugh, den altid solide italienske universalrytter Dario Cataldo og den spanske superklatrer Mikel Nieve. På den baggrund er det for tidligt at afskrive Chris Froome, selv om han kun glimtvis har virket som Tourminatoren fra 2013.

QuickSteps Rigoberto Uran har i Wout Poels og Pieter Serry også været godt hjulpet hidtil i løbet. Og Quintranas landsmand er kommet til Spanien for at vinde sin første Grand Tour. Det bliver svært, men Uran plejer at sælge sig dyrt.

Udelukkes kan det vel heller ikke, at Joaquim Rodriguez efter en veloverstået enkeltstart lugter kristent blod og har fået troen på, at han omsider kan vinde det tre uger lange etapeløb, han har stået på spring til i de sidste to-tre år. Katushas hold er også gjort af et stof, der kan vælte etapeløbskonger - og Rodriguez har satset hele butikken på at ville vinde Vueltaen netop i år. Det forpligter.

Da Alberto Contador vandt Vuelta España for to år siden, måtte han have hjælp af et taktisk kup og en kollektiv off day for Joaqium Rodriguez. Det var også et løb, hvor Alejandro Valverde kørte for at konservere sin podieplads mere end for at vinde hele skidtet og så var opgaven mere overskuelig.

Billedet tegner sig anderledes og mere grumset nu. Den danske mester og Vuelta-debutant Michael Valgren kommer sammen med Chris Anker Sørensen og de øvrige seks under fjendtligsindet spærreild, når løbet nu bevæger sig ind i sin afgørende fase.

Det er fristende for Contador og kompagni at give afkald på førertrøjen nogle dage for at lette trykket på fodfolket. Men det vil også være en forræderisk farlig sti at betræde. Stik imod Contadors altdominerende måde at angribe et cykelløb på.

For en sjælden gangs skyld vil Contador kunne komme til at stå i en situation, hvor det bedste angreb er et forsvar og ikke omvendt.