Jeg fik en lang mail fra en læser i dag, hvor jeg både fik at vide, at jeg var usaglig og fedtede for FCK, fordi jeg her på bt.dk forud for dagens derby mellem Brøndby og FCK sådan i grove træk havde skrevet, at der lige nu ikke eksisterer en reel sportslig rivalisering mellem FCK og Brøndby.

Den slags mails kommer nogle gange. Og den ene uge er det den ene klub, man er tilhænger af, den næste uge er det den anden. Sådan er det. Du kan læse klummen her:

Jeg mener selvfølgelig stadig alt, hvad jeg skrev om, at rivaliseringen mellem FCK og Brøndby lige nu er følelsesmæssig, mere end den er sportslig.

Og det mener jeg også, selv om jeg skriver dette med gul konfetti rundt om fødderne i minutterne efter på Brøndby Stadion at have set Brøndby tage dagens derby mere end flot op med FC København.

Det ændrer bare ikke på, at vi simpelthen bare skylder os selv at huske to ting lige nu.

For det første, at vi er på vej ud af at transfervindue, hvor FCK har hentet Pavlovic, Falk, Gregus, Okore, Boilesen. FCK har med andre ord en økonomi, som gør, at Solbakken kan sammensætte sit hold efter højeste standard i dansk fodbold.

Og for det andet, at Alexander Zorniger lige nu får mere end det maksimale ud af den trup, han har til sin rådighed, og som han netop ikke har sammensat med mange penge og efter sit eget hoved. Det er selvfølgelig også hans job at få alt ud af det, han har, og det gør han med andre ord ret imponerende.

Men man kan ikke dårligt nok bebrejde ham, hvis der bliver dage, hvor han med det nuværende materiale simpelthen ikke kan lave de samme resultater, som han gør lige nu.

I dagens opgør mod FCK var Brøndby især i første halvleg voldsomt udfordret af gæsterne, der stressede og pressede Brøndby i opspillet, hvor der blev lavet mange fejl centralt. Det var tæt på ufatteligt, at FCK ikke kom foran i de første 25 minutter.

FCK’s store dominans før pausen gjorde det kun rimeligt, at gæsterne førte 1-0 ved pausen, men der er kun at bukke respektfuldt for, at Zorniger fik sendt et hjemmehold på banen, der formåede at sætte sig på anden halvleg, få udlignet og jagte sejren.

Det var et comeback, der var bygget på bedre spil, men også på al den energi, som den nye tyske Brøndby-træner har leveret til klubben.

Den er så voldsom, at alle derude må håbe på en af følgende to ting: Enten at det, vi ser lige nu, kan sætte sig og manifestere sig som den nye hverdag. Alternativt at det aldrig bliver hverdag igen.

Det Brøndby-hold, vi så i går ville i udpræget grad ikke tabe.

Og det kan føles helt absurd at skrive, for hvilket hold vil nogensinde tabe?

Nej, ingen.

Men poweren, hvormed man jagter sine ting og forsvarer sin stolthed, vil altid være en påvirkelig størrelse. Og i den proces rammer Zorniger og hans spillere lige i øjeblikket alle de rigtige knapper.

Mod FCK kom det (igen) i udpræget grad til udtryk gennem spillere som Johan Larsson, Andrew Hjulsager og Teemu Pukki, der alle ikke tidligere har formået at flytte hverken sig selv eller holdkammeraterne nævneværdigt. Det gjorde de med en brølende voldsomhed søndag.

Det er godt gået af Zorniger, og der er bestemt stadig liv i alle de rigtige fornemmelser for Brøndby efter mødet med FCK.

Et FCK-hold, der vil se tilbage på august og være mere end tilfreds. Holdet er i Champions League, man har slået FC Midtjylland klart i Parken, man har overstået en udekamp i Brøndby. Det er sådan set første gang i fire sæsoner, at FCK har lavet sådan en sæsonstart.