KOMMENTAR

FIFAs verdensrangliste er torsdag blevet offentliggjort med Danmark som nummer 50 og dermed dårligere placeret end på noget andet tidspunkt, siden ranglisten blev indført i 1993.

Danmarks fodboldlandshold har altså ifølge FIFAs verdensrangliste ikke på noget tidspunkt i de seneste 23 år været dårligere i forhold til sine konkurrenter, end det er lige nu.

Det er bekymrende.

Vi har ofte hørt Morten Olsen kritisere verdensranglisten for ikke at tegne et retvisende billede af landenes egentlige styrkeforhold, og det er rigtigt, at de små hop fra måned til måned ikke fortæller ret meget om Danmarks chancer for at slå Spanien i morgen.

Men et kontinuérligt fald, år efter år, fra 11. pladsen i 2011 til 50. pladsen i dag er ikke tilfældigt. Danmark er faldet og faldet og blevet overhalet af nationer, der både er befolkningsmæssigt mindre, og som i moderne fodboldhistorie har haft langt mindre betydning end os.

Jeg tæller 11 lande, der trods færre indbyggere er foran Danmark på verdensranglisten (Wales, Uruguay, Kroatien, Costa Rica, Bosnien, Island, Slovakiet, Nordirland, Irland, Albanien og Skotland), så lad os parkere den forklaring for en stund. Den er ikke irrelevant. Den er bare ikke stor nok til at dække sig bag.

Vi forsøgte onsdag at få landstræner Åge Hareide, elitechef i DBU Kim Hallberg og talentudviklingschef Flemming Berg i tale. De ville ikke sige noget, fortalte pressechef Jacob Wadland. Det var da ærgerligt, for selvom der kan være mange årsager, bidrager det til tanken om, at her er et problem, man enten mangler gode svar på eller allerhelst vil lukke øjnene for så længe som muligt.

Jeg vil gætte på, at DBU blandt andet ville have mindet os om, at vi har nogle rigtig gode spillere på vej, og at talentudvikling ikke giver dag til dag-resultater.

Det er da også rigtigt, at vi har nogle meget interessante unge spillere, der spiller så jævnligt, at 22 af 23 spillere havde været i startopstillingerne for deres respektable klubber, da de mødtes til den seneste landsholdssamling. Vi ser også endnu et U21-landshold klare sig flot, lige som der i de endnu yngre årgange med jævne mellemrum er grund til at glæde sig over fine resultater.

Men jeg bliver nødt til at rokke ved vores verdensbillede og minde om, at der lige nu er 49 lande foran Danmark på verdensranglisten, som i de seneste år har været bedre til at skabe konkurrencedygtige A-landsholdsspillere, end vi har været herhjemme. Det er et meget langt efterslæb, der skal indhentes, og som hverken en venlig nordmand eller et engelsk slogan kan ændre på.