Har I været i Trondheim? Det har jeg. En lille fin by på størrelse med Odense med masser af gode beværtninger for byens mange studerende. Flere steder med klaver, hvor pianisterne kan spille alt. Inklusiv Kim Larsen. Det er et fantastisk hyggeligt sted om hvilket det siges, at det er let at komme dertil, men svært at komme derfra.

Byens stolthed kender I: Rosenborg. En stolt traditionsklub med en offensiv tilgang til fodbolden. Den klart største i Norge og en af en lille håndfuld potentielle udfordrere til FC København i kampen om på et tidspunkt at blive Nordens største fodboldklub.

Henover vinteren har den jagtet en angriber. Det blev så Nicklas Bendtner. Et potentielt scoop for Rosenborg, hvis de gode intentioner holder, for på sit højeste niveau, skal han være for god til norsk fodbold. En potentiel katastrofe, hvis han også føler sig for stor til pianobarer, lange vinterpauser og små fodboldstadioner nord for polarcirklen. Begge dele er bestemt muligt:

Den Nicklas Bendtner, der i Parken brysttæmmede bolden mod Portugal og flugtede den i mål, er naturligvis bedre end Tippeligaen, lige som den Nicklas Bendtner, der bæltepiskede en taxi på Nørrebro og kørte beruset mod ensretningen, er for lille til professionel fodbold selv i Europas pt. 25. bedste række.

I virkeligheden er det hele igen op til Nicklas Bendtner, og til at begynde med er intentionen i orden. Han er før gået et skridt ned i forhold til der, hvor han selv mener, han skal være – på øverste niveau som i Arsenal, Juventus og til dels Wolfsburg – som de gange, han skiftede til Birmingham, Sunderland og senest Nottingham Forest i den næstbedste engelske række. Selvom han denne gang skifter til en klub, der kan komme i Champions League,  er det yderligere et skridt ned i forhold til kvaliteten i den hjemlige liga, og hvis det er et reelt forsøg på at genstarte en karriere, skal han have kredit for forsøget. Hvis det reelt er et forsøg på igen at spille fodbold hver uge for at komme tilbage på landsholdet og for måske igen en dag at prøve en højere hylde, skal han have kredit.

Hvis det er et venstrehåndsvalg for at komme væk, men få nogle gode penge med, fra fiaskoopholdet i Nottingham, så han stadig kan oppebære en årsløn omkring de 10 mio. kr. og samtidig rejse til varmere lande i (nogle af) de fem vintermåneder, Tippeligaen ligger stille, er det endnu et skodvalg. Det kan ikke udelukkes.

Nicklas Bendtner er på mange måder godt selskab, og han kan virkelig charmere sine omgivelser. Men vi har hørt for mange historier om, at NU blev det bedre til, at vi skal tillade os selv at tro det, før vi ser det og har set det et stykke tid. Problemet er, at der altid er en lufthavn eller en pianobar lige om hjørnet. Selv i Trondheim.