Søren Paaske, nyhedschef og håndboldkommentator på BTs sportsredaktion, blogger om dansk og international håndbold.
Søren Paaske, nyhedschef og håndboldkommentator på BTs sportsredaktion, blogger om dansk og international håndbold.
Vis mere

KOMMENTAR

De seneste par dage har været præget af en heftig debat omkring værdien af håndboldherrernes Champions League. Det er sket, efter at rutinerede Kasper Hvidt proklamerede i Jyllands-Posten, at turneringen ’nærmest er spild tid’.

Det fik en uenig Bjerringbro-Silkeborg-træner, Peter Bredsdorff-Larsen, til at kalde Hvidt for ’sølle’ og ’inkompetent’, og den tidligere landsholdsanfører er flere steder kommet i stor modvind på grund af sin udtalelse. Og selvfølgelig kommer det til at virke som en rød klud for mange, når Hvidt siger, at han hellere vil spille EHF Cup, som hans egen klub, KIF Kolding København, tilfældigvis gør denne sæson, end han vil duellere i Champions League, som Bjerringbro-Silkeborg og TTH Holstebro gør det.

Keeperen begrunder det med, at den nye struktur alligevel reducerer danske hold til chanceløse statister, og så har han selv prøvet at spille Champions League 13 gange, og wow-faktoren er derfor væk, mener han.

Udtalelsen skal selvfølgelig også ses i lyset af, at Hvidt & co. i KIF fik en tur i Champions League-maskinen sidste år, hvor det blev til flere ydmygelser og sølle fire point i 14 kampe.

Selvfølgelig er Champions League ikke ’spild af tid’. Hverken for danske eller andre europæiske mandskaber. Alligevel synes jeg, at Kasper Hvidts kritik er et interessant indspark og har startet en nødvendig debat. For turneringen er altså ikke det flagskib, som den burde være, og nogle gange kan det faktisk virke, som om det ikke er en optimal udnyttelse af tiden. For nu at blive i den boldgade. Det skyldes dog mest af alt, at den nuværende model er håbløs, og strukturen udvander ganske enkelt produktet lige nu.

Verdens bedste klubber er fordelt i to ’A-grupper’ med otte hold i hver, hvoraf de seks avancerer til ottendedelsfinalerne. Det er i den kategori, BSV er med. Derudover er der så fordelt 12 hold i to ’B-grupper’ – her er TTH Holstebro med – hvor holdene kæmper en brav kamp om at få to billetter til 1/8-finalerne. Det er svært overhovedet at forklare og forstå systemet, og det er sjældent et godt tegn. Og her i strukturens andet leveår vil jeg konstatere, at den er en halv harpiksklat fra at spille fallit.

De mindre hold – som eksempelvis den danske mester – bliver prügelknaber, fordi klasseforskellen er for stor. Bevares, der er masser af læring og eksponering at komme efter for både danske klubber og spillere, men der er også for mange kampe i ’A-gruppen’, hvor de er chanceløse og oppe mod overmagten. I fodboldens verden er FC København jo heller ikke i Champions League-gruppe med Real Madrid, Barcelona, Bayern München, Manchester City og Paris Saint-Germain …

Tilbage til håndbolden. For ud over problemet med for stor klasseforskel gør strukturen, at det ikke er vigtigt nok for de bedste mandskaber at opnå en høj placering i puljen, og der bliver for mange kampe på halvt blus. Det så vi så sent som søndag aften, da Flensburg-Handewitt gav spilletid til en lang række reserver i udekampen mod Paris Saint-Germain, som til gengæld så ud til at kæmpe med at finde den rigtige motivation. Og vi så det også i sidste sæson, hvor Rhein-Neckar Löwen-træner Nikolaj Jacobsen fik hug for at bruge b-kæden i Champions League, mens stjernerne blev rullet ud i Bundesligaen.

Det er en uundgåelig konsekvens af en tætpakket håndboldkalender, som er en evig udfordring for klubberne. Derfor kan man ikke fortænke dem i, at de prioriterer den hjemlige liga og så bare forsøger at holde sig nogenlunde til i Champions League.

På flere parametre fungerer Champions League ikke. Hverken for danske eller udenlandske klubber. Men det er den håbløse strukturs skyld.