Søren Paaske er journalist på BTs sportsredaktion og blogger om dansk og international håndbold.
Søren Paaske er journalist på BTs sportsredaktion og blogger om dansk og international håndbold.
Vis mere

Dommerne er ofte genstand for kritik i håndboldens verden, men i de seneste uger har vreden mod fløjtemændene været mere udtalt end normalt.

Det værste eksempel var selvfølgelig den afgørende kendelse for passivt spil i de døende sekunder af den afgørende oprykningskamp mellem Nordsjælland og Tønder. En kendelse, som indirekte sendte Tønder i ligaen og nordsjællænderne ned i 1. division. Og en kendelse, som dommerne efter ni dages betænkningstid nu selv kalder en fejl over for TV2.

Men det har ikke været den eneste opsigtsvækkende brøler. Vi skal blot tilbage til lørdagens semifinale mellem Team Esbjerg og FC Midtjylland for at finde et rødt kort til Estavana Polman, som ikke mange andre end kampens dommere kunne få øje på. Fordi det ikke var korrekt. Nu endte kortet ikke med at få afgørende betydning, da Polmans Esbjerg-kammerater kørte en sikker sejr og finaleplads hjem alligevel, men det kunne sagtens være blevet skæbnes-vangert for vestjyderne, at de måtte undvære deres største stjerne i halvdelen af kampen.

De to episoder er de mest grumme, men på ingen måder de eneste i et slutspil for både mænd og kvinder, hvor kvaliteten hos dommerne har været for svingende.

Lad mig lige hurtigt indskyde, at der herfra ikke er andet end den største respekt for de dommere, der runde efter runde stiller op til så mange verbale øretæver, at det kunne få de fleste mennesker til at slå op i  banen og sige; ’Det gider jeg s'gu ikke finde mig i.’

Men trods den respekt har niveauet altså ikke været tilfredsstillende, synes jeg. Og jeg ved, at der hos klubberne har været stor utilfredshed med præstationerne, ligesom der internt hos de danske dommere også er en opfattelse af, at man som gruppe ikke just har toppræsteret – og at nogle dommerpar har været for dårlige til at håndtere presset i tilspidsede situationer.

Vi har i hvert fald fået åbenbaret, at der er for stor forskel på top- og bundniveauet. Når eksempelvis landets bedste par, Mads Hansen og Martin Gjeding, er bag fløjterne, er man ikke i tvivl om, at kampen er i trygge hænder. De to har klasse, og det er jo ikke uden grund, at de har dømt både en Champions League- og EM-finale for herrer. Men samme tryghed har man ikke i alle kampe.

Her skal det i øvrigt lige nævnes, at dommernes egen tryghed selvfølgelig heller ikke får et løft, når deres eget udvalg , DHFs dommerudvalg, er klar til offentligt at underminere dem, når der sker fejl, som tilfældet var i Nordsjælland-Tønder.

Men hvad med, om man i både DHFs dommerudvalg og resten af Håndbolddanmark får kigget på, om man giver dommerne de optimale vilkår for at præstere på et højt niveau. For gør man det lige nu? Svaret er et klart nej efter min mening.

Først og fremmest synes jeg, at man skal forsøge at lade dommerne gøre brug af tv-billeder i et eller andet omfang i de kampe, hvor der er tv-dækning. TV2 sender alligevel et hav af kampe, og i de kampe kan det ikke være uoverskueligt vanskeligt at implementere et system, som gør, at dommerne i særlige tilfælde kan se deres kendelser igennem. Akkurat som man kender det fra blandt andet amerikanske NFL og NHL. Det kunne luge ud af i nogle af de værste fejl.

Modstandere af tv-billeder vil formentligt påpege, at det gør man ikke andre steder, og så skal den danske liga være prøveklud. Det er da også korrekt. Men Danmark har alligevel påtaget sig rollen som forsøgskanin, når det gælder reglen om, at et rødt kort i det sidste minut skal give modstanderen valget mellem frikast og straffekast.

Det er den selvsamme forsøgsordning, der faktisk i sidste ende sendte Nordsjælland ned i 1. division, da målmand Kristian Pedersen kastede bolden væk efter den famøse kendelse for passivt spil. Nogen skal gå forrest og forsøge at ændre tingene. Hvorfor ikke lade det være landet, hvor spillet er opfundet?

Et andet element er selvfølgelig at indføre professionelle dommere. Jeg er helt med på, at næsten alle danske håndboldklubber slås med at få økonomien til at løbe rundt, men med tanke på, hvor ofte der bliver kommenteret negativt på dommernes præstationer, kunne det da være, klubberne selv var interesseret i at investere en lille brøkdel af deres omsætning i at skabe bedre forhold for dommerne. Ellers burde de være det.

Det vil selvsagt højne kvaliteten, hvis dommerne får mulighed for at hellige sig dommergerningen i langt højere grad end i dag. Som professionel eller semiprofessionel vil de selvfølgelig have langt bedre betingelser for at forberede sig og optimere både det fysiske og mentale fokus.

Det ville være med til at give den samlede håndbold-pakke et løft og med garanti skabe mindre opmærksomhed omkring dommernes (fejl)kendelser. Fordi de vil blive færre. Og det er i alles interesse.