KOMMENTAR
Jeg siger ikke, det bliver let. Men jeg siger, at Danmark står med en historisk god mulighed for at spille sig i OL-finale. For første gang nogensinde på herresiden.
Jeg føler mig ret overbevist om, at selv den stille og rolige Gudmundur Gudmundsson ville have slået flikflak af begejstring, hvis han før de olympiske lege her i Rio var blevet stillet i udsigt, at Danmark kunne komme i en OL-finale ved at slå Polen. Det er virkeligheden nu, og det er, hvis man holder med det danske landshold, også en opmuntrende en af slagsen.
For på det her stadie af turneringen må man forvente, at modstanderen er af ypperste karat, og med det in mente, kunne det godt være mere skræmmende end Polen.
Polen er et godt håndboldhold, lad os få slået det fast med det samme. De har store profiler, en karismatisk og dygtig træner i Talant Dujshebaev, og så har de en kæmpestor fysik. Til dette OL er det kun Frankrig, der er bedre stillet på muskelmasse-fronten, end polakkerne er det. Det bliver helt afgørende, at Danmark kan håndtere den fysik. Det har landsholdet tidligere haft problemer med, og vi har set så sent som ved dette OL, hvordan netop den før omtalte franske fysik blev for stor en mundfuld.
Til Danmarks fordel taler dog, at den polske trup ikke er den bredeste ved disse lege, og derfor bliver der trukket store veksler på de samme spillere, hvilket kan betyde, at de efterhånden er en smule mærkede og ikke kan levere det store fysiske tryk, de normalt kan.
Det var fysikken. Noget andet er det mentale. Den del kan vise sig at blive det vigtigste overhovedet. Polen er nemlig et hold, som er forrygende skarpt i medvind. Kører tingene for holdet, eksploderer spillernes selvtillid, og de kan slå alle mandskaber. Men møder de først modgang og føler, at dommerne, gulvoptørrerne og cafeteriamutter er imod dem, kan de falde sammen. Altså falde fuldstændig sammen.
Det så vi så sent som ved EM på hjemmebane i januar, da de i den sidste mellemrundekamp kunne tåle at tabe med ni mål til Kroatien og stadig avancere til semifinalerne. Det endte i en gigantisk polsk nedtur og et nederlag på hele 14 mål! Holdet virker dog til at have rejst sig, og vi må formode, at de møder op med en stor portion selvtillid efter deres overraskende sejr over Kroatien.
Det gør Danmark imidlertid også. Jeg stod selv i mixed zone onsdag aften og interviewede flere af spillerne, og lettelsen var til at få øje på på flere kilometers afstand. To gange har de kikset semifinalerne, siden landstræner Gudmundur Gudmundsson overtog for godt to år siden. To gange i træk har de kikset stort i netop kvartfinalerne ved OL, efter de ellers er dukket op som guldkandidater. Begge de to minikomplekser blev ryddet af vejen med sejren over Slovenien, og det var tydeligt, at det har frigjort noget energi og mentalt overskud. Og fjernet noget af det enorme pres, som spillerne har følt på deres skuldre.
Den mest lettede af dem alle sammen må dog være Gudmundur Gudmundsson. Den danske landstræner har stensikkert været bevist om, at han ville få svært ved at overleve i jobbet, hvis danskerne havde tabt kvartfinalen, og netop den snak har da også fyldt massivt i Rio, når der er blevet talt om herrelandsholdet.
Det gør den ikke mere. Nu handler snakken i stedet om en semifinale, hvor Danmark står med gode muligheder for at få den sejr, som vil sende dem i en historisk OL-finale.
