Denne kommentar burde handle om selve spillet inde på banen, men det skøjter vi – tvunget af omstændighederne - henover i løbet af ganske få linjer. Danmark kom flyvende ud af VM-starthullerne med en flot åbningssejr på 33-22 over Argentina. Danskerne er bedre end sydamerikanerne over hele paletten, og når de så holder koncentrationen i top i størstedelen af opgøret, skulle det ende med den målforskel, som det gjorde denne aften i AccorHotels Arena.
Og det var så det, det kunne blive til om selve spillet på banen. Nu skal vi udenfor de 40x20 meter. For Danmarks sejr bliver overskygget af den farce, som fredag udspillede sig om profilen René Toft Hansen, der nu står i den situation, at modstanderne i gruppespillet bestemmer, om stregspilleren må stille til start. På grund af noget så åndssvagt som en albueskinne.
Det er akkurat lige så håbløst, som det lyder.
IHF, det internationale håndboldforbund, mener åbenbart, at den type albueskinne, René Toft spiller med for rent fysisk at kunne hænge sammen, er til fare for modstanderne, og derfor fik han ikke lov til at være med i den danske trup mod argentinerne.
Der findes ingen lægelig evidens eller anden faglig kompetent vurdering for den påstand, men det forhindrer ikke IHF i at blamere sig med en gang bureaukrati af værste skuffe.
Derfor står vi altså nu med en helt tåbelig situation, hvor nationerne i Danmarks pulje bliver sat i en urimelig situation – fordi IHF har et regelsæt, som tilsyneladende er udtænkt på et morgenværtshus.
Man mangler i virkeligheden ord for den himmelråbende inkompetence, der præger håndboldens mest magtfulde politikere. Den udskældte præsident Hassan Moustafa og hans kompagnoner agerer ofte, som om de ikke vil deres egen sport det bedste.
Således også i dette tilfælde, hvor Moustafa i egen person fik sporten til at fremstå dilettantagtig ved i går eftermiddag at give interview til vores kolleger på DR og TV2, hvor han fortalte om dispensationen, der giver modstanderne magten over René Toft. Det var første gang, nogen hørte om den beslutning – og fredag aften havde DHF endnu ikke hørt noget fra de officielle kanaler, men fik i stedet deres informationer fra danske journalister. Professionelt? Nej. Klædeligt? Nej. Amtatørisme for fuld pedal? Ja, også i den grad.
Jeg er efterhånden træt af at skrive om IHFs uduelighed, for jeg har gjort det alt for mange gange, men det er bare umuligt at komme udenom, når forbundet gang på gang på gang dummer sig med beslutninger, regler og pludselige indfald, der er blottet for respekt for spillere og nationale forbund.
Apropos nationale forbund. DHF får ofte klø for deres ageren, men i dette tilfælde vil jeg gerne skynde mig at frikende DHF. De sendte albueskinnen ind til IHF 8. december og fik svar 10. januar – med beskeden om, at den ikke må bruges. Så er det vanskeligt at gøre ret meget.
Jeg håber, det her var første og sidste gang, at det skulle handle om noget andet end det sportslige ved dette VM. Hvor Danmark jo kom flyvende fra start. Lad os ikke glemme det. Trods alt.
