Dansk håndbold har næsten lige været igennem en meget uskøn skrivebordssag, hvor kaosset omkring KIF Kolding Københavns brug af træner Carlos Ortega endte med et af de mest pinlige forløb i nyere tid. Efter flere ugers tvivl og flere forskellige afgørelser blev der dog endelig sat et punktum - KIF måtte gerne bruge spanieren - før slutspillet blev fløjtet i gang.
Men vi er åbenbart ikke færdige med kampene ved skrivebordet i denne sæson. Nordsjælland Håndbold har indgivet protest efter mandagens vanvittige oprykningskamp mod Tønder, hvor dommerne fik en uheldig hovedrolle i slutfasen, da deres opsigtsvækkende kendelse for passivt spil kickstartede et par fatale sekunder, som endte med, at sønderjyderne snuppede ligapladsen ud af hænderne på nordsjællænderne.
Sort på hvidt kan dommen godt forsvares i forhold til håndboldloven, selv om de fleste med lidt indsigt i spillet er enige om, at der aldrig skulle være fløjtet for passivt spil i situationen, hvor Nordsjællands Morten Thrane og Kristian Pedersen blev de helt store skurke - og da slet ikke uden at dommerne advarede med den obligatorisk hævede arm.
Isoleret set er kampens afslutning et af de mest vanvittige dramaer i dansk håndbolds historie. Hvis ikke dét mest vanvittige. Men dramaet fra banen har også fundet vej uden for stregerne, hvor sagen har udviklet sig til noget, der skader dansk håndbolds troværdighed. Forløbet siden mandag aften har ikke været kønt og efterlader en række unødvendige spørgsmålstegn. Og tvivl. Masser af tvivl.
Lad os starte fra en ende af.
-
1. Ulrik Wilbek, DHFs sportschef, går tirsdag formiddag ud og siger:
»Det skal ikke være nogen hemmelighed, at alle i dansk håndbold har holdt med Nordsjælland, hver gang de har spillet, hvis ikke lige de spillede mod deres egen klub. Vi ved godt, at det her er noget skidt,« siger DHFs sportschef om Nordsjællands nedrykning.
Jeg forstår godt, at Wilbek sandsynligvis mener, at det er dybt problematisk, at der nu ikke er et rendyrket ligahold på Sjælland - KIF Kolding København spiller som bekendt på to heste rent geografisk - i forhold til forbundets kamp for at stoppe medlemstilbagegangen. Men sportschefens udmeldinger signalerer ikke just upartiskhed, og det er et problem i en situation, hvor DHF nu skal behandle en protest fra Nordsjælland. Kan man bebrejde Tønder, hvis de tænker, at en afgørelse til Nordsjællands fordel ikke er givet på et sagligt grundlag? - 2. Bjarne Munk Jensen, tidligere topdommer og ’eliteansvarlig i DHFs dommerudvalg’, melder sig på banen hos TV2, hvor han slår fast, at dommernes kendelse ’ikke er noget, der er regelstridigt. Men der er ikke nogen tvivl om fra vores side af, at der foregår en fejlvurdering af, hvornår man skal fløjte direkte for passivt spil’. Vupti, sådan fik han undermineret dommerparret og pustet så meget til ilden, at selv Store Stygge Ulv ville have sagt ’ro på, makker’.
- 3. DHFs kommunikationsafdeling har åbenbart arbejdet på en pressemeddelelse, hvor forbundet slår fast, at der er tale om en fejl fra dommernes side. Om den er sat i gang af dommerudvalget, hvor føromtalte Bjarne Munk Jensen, der altså har en meget klar holdning til kendelsens (manglende) korrekthed, kan man så kun gisne om. Da generalsekretær Morten Stig Christensen hører om pressemeddelelsen, sætter han øjeblikkeligt en stopper for det, fordi han ikke mener, det er rimeligt, at DHF skal ytre sig hver gang, der er tvivl om et dommerskøn.
- 4. Pressemeddelelsen, som blev stoppet i opløbet, finder vej til TV 2. Det er håbløst arbejde og ganske enkelt enormt amatøragtigt. Og således får sagen blot endnu mere uheldig opmærksomhed.
- 5. Direktøren i håndboldens Divisionsforening, Thomas Christensen, stempler onsdag formiddag ind på sin Facebook-profil med en undren over, at dommernes eget udvalg ikke bakker dommerparret op i kendelsen, der ’sagtens kan forsvares’. Og så spørger han: ’Er der en skjult dagsorden’.
Ja, det må han da egentlig nok spørge om…
Det er i hvert fald svært at blive klog på, hvad det er, der foregår lige nu. Men videre positivt er det ikke for håndbolden.
