Søren Paaske, nyhedschef og håndboldkommentator på BTs sportsredaktion, blogger om dansk og international håndbold.
Søren Paaske, nyhedschef og håndboldkommentator på BTs sportsredaktion, blogger om dansk og international håndbold.
Vis mere

To kampe. To sejre. Fire point. Det er de meget positive kendsgerninger i den danske EM-virkelighed, efter landsholdet onsdag aften besejrede Ungarn.

Med sejren er EM kommet i gang på noget nær optimal vis for Danmark. Det er indiskutabelt optimalt, hvis vi kun kigger på resultaterne. Der er dog stadig plads til forbedringer i selve spillet, selv om det overvejende var positivt mod Ungarn.

Den del snupper vi lige først – og så bliver det mere positivt lige om lidt.

Det er specielt den danske offensiv, der halter en lille smule. For meget afhænger af anfører Stine Jørgensen og Anne Mette Hansen, selv om Line Haugsted stemplede ind mod Ungarn.

Det er i særdeleshed højre back, den er gal med. Mette Tranborg mangler selvtillid, og det samme gør andetvalget Anne Cecilie de la Cour. Kan Danmark få skabt en trussel fra højre back, vil angrebsspillet få en ekstra dimension, og det får holdet brug for, når det kommer over i mellemrunden, hvor modstanden bliver hårdere. Lige nu bliver det for sidelæns og for meget med bremsen trukket, når der bliver angrebet fra højre back, og det vil dygtigere nationer kunne håndtere bedre, end Ungarn og Montenegro har gjort.

Men så tilbage til det positive. For det var der trods alt mest af. Sandra Toft stod fremragende i målet, og det samme gjorde forsvaret foran hende. I hvert fald i det meste af tiden.

Jeg forstod dog aldrig, hvorfor forsvaret indledte så offensivt i første halvleg. Som jeg ser det, er Ungarns skytter ikke skræmmende fra distancen, hvilket ellers typisk er årsagen til, at man vælger at gå så højt.

Derimod var ungarerne efter lidt startvanskeligheder gode til at spille sig igennem det offensive danske forsvar med små fikse kombinationer, og det var den væsentligste forklaring på, at Ungarn hang på i første halvleg.

Derfor var det også glædeligt, at Klavs Bruun Jørgensen brugte pausen til at trække sine defensive tropper en smule tilbage. Herfra begyndte det at se rigtig solidt ud.

Og det er opløftende. For alt tyder lige nu på, at det er landsholdets forsvar, som skal bære holdet langt ved denne slutrunde. Klavs Bruun har fået mange hug for sit forsøg på at implementere en forsvarsstrategi, som ikke harmonerer med de spillere, han råder over. Men spillerne virker mere og mere trygge i det danske forsvar, og landsholdet er lige nu bedre defensivt end offensivt.

Og hvad er det, man siger? Angreb vinder kampe, forsvar vinder mesterskaber … Men rolig, vi slår lige koldt vand i blodet. Jeg er ikke i gang med at udråbe Danmark til noget, der ligner en guldkandidat.

Heller ikke en medaljekandidat. Jeg synes ikke, vi har set et tilstrækkeligt højt topniveau endnu. Men der er ved at åbne sig et billede af gode danske muligheder i en EM-turnering, som indtil videre har vist, at mange af de store nationer i kvindehåndbolden kæmper gevaldigt med at finde sig selv.

Generelt har niveauet mildest talt været sløjt ved dette EM, og det er en fordel for mellemnationerne – en kategori, hvor jeg rangerer Danmark.

Med deres to sejre har landsholdet skabt et fremragende udgangspunkt for sig selv for resten af turneringen. Ja, jeg vil sige, at jeg kan få øje på en lillebitte motorvej mod et godt resultat.

Motorvejen mod dansk gruppesejr, maksimumpoint og fire point med over i mellemrunden – hvilket vil betyde, at modstanderne er nødt til at betragte Danmark som en seriøs semifinalekandidat, når vi kommer dertil. Norge bliver en vanskelig størrelse, men både Rumænien og Rusland har endnu ikke vist et niveau, hvor man kan udelukke, at Danmark kan drille dem. Det ligner i hvert fald lige nu et dansk landshold, der kan og skal opfylde DHF-målsætningen om top otte – og vi begynder så småt at kunne forvente mere end det.

Men først og fremmest skal vi forvente, at Danmark gør arbejdet færdig i morgen, besejrer Tjekkiet og sikrer sig, at holdet kommer af sted mod mellemrunden i Helsingborg med et udgangspunkt, der vil gøre resten af EM ganske spændende, hvis man har et par rødhvide briller på.