Da den frie træning til Ruslands Grand Prix begyndte i Sochi i dag, sadr den lokale Sergey Sirotkin i Kevin Magnussens Renault. Danskeren er tilbage i bilen, når den anden træning køres i eftermiddag, men det er på flere måder en bemærkelsesværdig beslutning fra Renault-ledelsen. Og den er i hvert fald hverken helt normal eller uvæsentlig, som er de beskrivelser, mange har brugt om den dansk-russiske udskiftning.

For det første var Sirotkin indtil for få dage siden slet ikke inde i billedet hos Renault. Her er Esteban Ocon officiel reservekører, og den unge franskmand er blevet lovet en håndfuld fredags-træninger i løbet af sæsonen. Men først senere på året – når teamet er kommet ind i en konstruktiv rytme efter den hektiske overtagelse af Lotus-organisationen.

Når Sirotkin, der er en god racerkører, men slet ikke med Ocons potentiale, allerede i årets fjerde grandprix overhaler franskmanden indenom, må der være en skjult dagsorden. I verdens dyreste sport handler den oftest om penge, og Sirotkins fredags-indsats her i Sochi får på en eller anden måde rubler til at rulle ind på Renault-teamets konto.

Men penge er ikke hele forklaringen. Som fabriksteam har Renault ikke den stramme økonomi, der præger de team, der sædvanligvis ’sælger’ fredags-træningerne til kørere med varierende talent. Det handler også om, at Renault vil promovere sig på det russiske marked, og her er en lokal kører naturligvis en oplagt mulighed.

For det er det eneste, Sirotkin kan bidrage med – penge og promotion. Teorien, om at Renault-ledelsen vil have nye øjne til at se på teamets 2016-model, er naiv. Naturligvis kan Sirotkin, der aldrig har kørt Formel 1 for alvor, ikke bidrage til bilens udvikling på samme måde som erfarne Kevin Magnussen.

Så kan vi bare afskrive Sirotkins fredags-indsats som en uvæsentlig éngangsforeteelse?

Forhåbentlig er der tale om en engangsforeteelse – men den er ikke uvæsentlig. Bemærk lige, at det  jo aldrig er seriøse tophold, der indsætter ’fredags-kørere’. Her ved man, at kontinuitet og optimal forberedelse er blandt de vigtigste nøgler til succes, og derfor bruger man sine faste kørere gennem hele weekenden. Det ved Kevin Magnussen bedre end de fleste. I både 2013 og 2015 var han reserve hos McLaren, men han fik aldrig chancen i en fredags-træning.

Uanset hvor godt Sirotkin passer på Magnussens bil og motor i dag, vil hans indsats betyde, at danskeren begynder sin russiske grandprix-weekend med en op ad bakke-oplevelse. Han vil være efter konkurrenterne, og han vil være efter teamkammerat Jolyon Palmer.

Hvis nogen skulle være i tvivl, kan de spørge Romain Grosjean. Han havde Magnussens plads i teamet i 2015, men måtte vige sit sæde i 14 af de 19 fredags-træninger til den daværende reservekører, Jolyon Palmer. En mere og mere frustreret franskmand lagde i løbet af sæsonen ikke skjul på, at hans grandprix-weekender blev handicappet af den manglende fredags-træning.

At Renault-ledelsen valgte at lade Magnussen og ikke Palmer sidde over i dag er ikke overraskende. Englænderen er i krise efter sin katastrofale indsats i Kina og har brug for både kilometer og selvtillid

Men uanset hvordan man vender og drejer tingene. Og uanset at Kevin Magnussen er alt for meget holdspiller til at brokke sig – ud fra en sportslig vinkel er Renault-ledelsens beslutning om at lade Sirotkin køre danskerens bil ulogisk.

Og den understreger, at Renault allerede nu spiller på mange heste omkring 2017.