Lad mig være helt ærlig. Da Brøndby for nu fire måneder siden – den 17. maj – præsenterede sin nye cheftræner, var det første jeg gjorde, at åbne min browser og skrive ’Alexander Zorniger’ i Googles søgefelt. Navnet sagde mig ganske enkelt intet. Jeg havde sikkert hørt det før, men det havde på ingen måde sat sig fast, selv om tyskeren har meritter både i Bundesligaen og hjemlandets næstbedste række.
Nu, hvor forår og sommer er blevet til efterår, ser tingene unægtelig noget anderledes ud. Navnet Alexander Zorniger har været et de af de seneste måneders mest omtalte i den danske fodboldverden. Jeg og mine kolleger på BT har skrevet over 50 historier om og med Zorniger, og tæller man samtlige medier med, er tallet firecifret.
Tyskeren har ændret og revolutioneret Brøndby. Det er der skrevet stolpe og stolpe ned om, så det vil jeg ikke komme ind på her. I stedet vil jeg ind på Zorniger som type.
Jeg har haft fornøjelsen af at tale med tyskeren flere gange nu, og jeg er ikke i tvivl om, at han er en træner, der kommer til at dele vandene. Han kan synes en smule intimiderende, når han taler med den presse, som bestemt ikke er hans favorit-samtalepartner. Men samtidig giver det al mulig mening, at cheftræneren er så uhyggeligt populær på tribunerne på Brøndby Stadion. For der er også noget rent og ærligt over tyskerens facon. Det, du ser, er hvad du får. Der har ikke været et kommunikationsbureau forbi det Zorniger’ske hjem med en posefuld floskler, en habit og en række undvigende svar. Tværtimod.
Ikke et ondt ord herfra om de øvrige trænere i Superligaen. For der har ikke i den tid, jeg kan huske, været så mange trænerpersonligheder i ligaen, som vi har nu. Kig bare til Horsens, Lyngby, Parken eller et helt fjerde sted. Listen bare fortsætter.
Mange trænere skiller sig ud – og det er en fornøjelse. Det gør Zorniger også. På sin helt egen måde. Han er lidt som den hættetrøje, der er en helt fast del af hans mundering. Hættetrøjen er gammeldags og højeste mode på én og samme tid. Sådan er Zorniger også. Fodboldfagligt og taktisk er han helt med på noderne. Men på andre måder sender ham tankerne tilbage til dengang, hvor en fodboldtræner netop var en fodboldtræner. Han tog sig af sit hold og af at vinde kampe, mens han lod alt, hvad der over en bred kam kan beskrives som ’branding’ være op til nogle andre.
Sådan er Zorniger. Han kalder sine spiller ’erstattelige’ og lader sportsdirektør Troels Bech om at snakke strategier, processer og fokusområder. På den måde skiller han sig ud fra mange af de danske trænere, der er mere holistiske og helhedsorienterede. Den enkelthed og ærlighed kan jeg godt lide som et modspil til kollegerne i mange af de andre Superliga-klubber.
Jeg håber blot, at Alexander Zorniger ikke skiller sig så meget ud, at han og Brøndby på et tidspunkt begynder at slide på hinanden. Brøndby satsede med ansættelsen af tyskeren, men lige nu ligner dén beslutning en lille genistreg. På trods af sæonens første Superliga-nederlag søndag, giver satsningen afkast, og det er fuldt fortjent. Men de kommende mange måneder bliver det interessant at følge om Brøndby også på lang sigt kan rumme en træner, der gør tingene lidt anderledes.
Jeg håber det. For Alexander Zorniger har på alle måder sat lidt flere farver på Superliga-paletten. Og dem kan der ikke være for mange af.
