Hvor mange gange har vi set FC København mose et mindre hold hjemme i Parken med simple midler? Jeg har ikke svaret. Men det er mange. Rigtig mange.

Derfor vil det også være særdeles fornuftigt, hvis Åge Hareide i aften vælger at sætte sig op på ryggen af FC Københavns øjeblikkelige succes og ride mod den sejr, der er så altafgørende både for hans egen karriere som landstræner og de i forvejen spinkle muligheder for dansk deltagelse ved VM i Rusland om halvandet år.

Vælger Hareide dén vej – og det kunne noget tyde på, han gør – er det fordi, omstændighederne er til det. De FCK-spillere, han har på sit hold, er i storform, og samtidig kalder få ting på simple midler og værktøjer som en landskamp mod en defensivt indstillet lilleput (i fodboldmæssig forstand – ikke geografisk) en frostkold novemberaften på en ujævn bane i Parken. Der kan derfor være fem nuværende FCK-spillere i startopstillingen, når Åge Hareide lægger sine kort på bordet.

Og det vil i min optik være helt ok. Med Andreas Christensens afbud er en storspillende Mathias 'Zanka' Jørgensen umulig at komme uden om i det centrale forsvar, ligesom William Kvist bør komme ind på midtbanen som værn mod de kontramuligheder,

Kasakhstan hverken må få eller udnytte. Det virkede ikke med Pierre Emile Højbjerg ved siden af Thomas Delaney mod Montenegro for en måned siden, og da Delaney er for målfarlig til at tage ud, må den unge Southampton-spiller en tur på bænken.

Jeg savner stadig dén Højbjerg, vi så sidste forår og ærgrer mig over, at han ikke har været i stand til at fortsætte den rivende landsholdsudvikling, han var inde i for snart et par år siden.

I den perfekte verden var Pierre Emile Højbjerg en helt central byggesten på det danske landshold, men mit bud er, at han er for risikobetonet i sit spil, til at Åge Hareide tør spille ham i en must-win-kamp, der samtidig kan afgøre landstrænerens fremtid.

Den centrale midtbane er vigtig i aftenens kamp, og det samme er kanterne, hvor Peter Ankersen skal slå bolde i feltet, som han til daglig gør for FCK. Men Hareides vigtigste valg kommer i den offensiv, der skuffede mod både Polen og Montenegro.

Hareide kommer til at ryste posen igen i angrebet. Det er jeg næsten sikker på. Jeg tror også, landstræneren sætter kronen på sit FCK-værk ved at sende Andreas Cornelius på banen fra start. Det er, hvad han bør gøre. Det fungerede ikke med Viktor Fischer og Yussuf Poulsen fra start mod Montenegro, og begge spillere kan virke en smule utilregnelige i deres præstationer.

Her er Andreas Cornelius mere driftsikker. Cornelius er lige nu angriberen, det danske landshold sukker efter til en kamp som den i aften. Han er brølstærk,kompromisløs i sin jagt på chancerne, stærk i det hovedspil, hvor Kazakhstan er sårbare og god i sin timing. Det er meget godt klaret af en mand, der forleden blev kaldt ’blød’ af Ståle Solbakken.

Jeg så gerne kometen Kasper Dolberg fra start, ligesom jeg synes Nicolai Jørgensen fortjener en chance til. Men skal jeg vælge, vil Andreas Cornelius stå foran begge to samt Viktor Fischer, Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite.

Husker i foråret 2013? Dengang viste Andreas Cornelius, at han med al ønskelig tydelighed, at han kunne præstere på og for det danske landshold. Det kan han gøre igen i aften, hvis han får chancen. Ikke mindst med hjælp fra de spillere, han spiller sammen med til daglig.