Der skal spilles europæisk fodbold i Parken også efter jul og nytår. Det ligger nu lige så fast som Ståle Solbakkens frisure. FC København skal som minimum spille knock out-kampe i Europa League, når det spæde forår titter frem om tre måneder. Lad os glæde os over det.
Desværre tyder noget på, at lige præcis de knap så sjove kampe i Europa League bliver destinationen. De rigtig, rigtig sjove af slagsen – dem i Champions Leagues afsluttende fase – ser desværre ud til at blive uden de danske mestre.
Tag ikke fejl. Det kan stadig nås. Men jeg tror ikke, FC Porto sætter point til hjemme mod et Leicester-mandskab, der allerede har vundet puljen – og FCK kan sagtens tabe point i Brugge, når det hele skal afgøres 7. december. Det er mit bud.
Det ændrer dog ikke på, hvor imponeret jeg er over FC København i dette Champions League-efterår, selv om det da er rasende ærgerligt, at man for anden gang i træk spillede 0-0 og for tredje kamp i træk ikke fik scoret.
Holdet fortjener alligevel hyldest. Det er et hus bygget med flotte, solide mursten hele vejen rundt – og oven i købet med de kreative detaljer, der ophæver et almindeligt bygningsværk til et lille mesterværk.
I aftes så vi endda, at der kan bygges til og renoveres, uden at mesterværk forvandles til makværk. Selv uden Andreas Cornelius og Federico Santander – holdets angribere, målscorere og to af de absolutte nøglespillere – leverede de danske mestre en godkendt vare mod gruppens bedste fodboldhold. Leicester har måske vundet gruppen, men der er meget mere fodbold i det hold, der gæstede Parken i aftes – end det engelske mesterhold, der viste sig frem samme sted for knap tre uger siden.
Det gør det blot mere imponerende, at et FCK-hold uden de to startende angribere kan spille op med det portugisiske storhold. Var Cornelius og Santander savnet? Ja, gu’ var de det. Meget endda, Det er det råbende nul det tydeligste bevis på. Men holdet faldt ikke igennem. De beviste tværtimod, at alle implicerede spillere kan være med på Champions League-niveau og leverede dermed endnu en sprittusch-streg under hvor imponerende en bredde, dette FCK-hold har.
Mangler man flere beviser, er det blot at kaste et blik på Yussef Toutouh, der nogle gange er inde og andre gange ude af startopstillingen, men i aftes afslørede sig som en spiller med et skyhøjt teknisk topniveau – også i europæisk sammenhæng. Åge Hareide var på plads i Parken i går. Landstræneren bør mere end overveje at gribe knoglen og forsøge at overtale midtbanespilleren til at prioritere det danske landshold frem for det marokkanske. Nummeret er til at finde!
Men nok om det – og tilbage til det hus, københavnerne har bygget. For arkitekten fortjener applaus til trods for de besværligheder, han har haft med at få sit hold til at score i de seneste Champions Legue-kampe. Og til trods for det faktum, at holdet i aftes ikke ramte topniveauet og ikke fik sat portugiserne under afgørende pres.
Ståle Solbakken har opbygget et hold med så meget bund i, at det ikke bør være et hverken dødbringende eller altafgørende slag selv når de absolutte nøglespillere, Thomas Delaney og Mathias Zanka Jørgensen, rejser henholdsvis til vinter og til sommer. Dette FCK-hold skal nok klare sig.
Fremtiden ser derfor lys ud for FC København. Uanset hvordan det går om to uger i Belgien og Portugal.
